Jeg er velsignet med en virkelig høj intelligens. Min IQ er en god sjat over gennemsnittet. Ligegyldigt hvilken udgave vi snakker om, så vil jeg til hver en tid owne alt og alle i Trivial Pursuit. Jeg er typen der sidder og råber svarene til fjernsynet når jeg ser Jeopardy eller Hvem vil være millionær, selv de engelske/amerikanske udgaver. Jeg kan en masse underlige og måske ligegyldige facts om alt. Min hjerne er som en svamp der bare suger viden til sig, og der er ikke noget af det der ryger ud af hovedet igen. Jeg har i den grad klæbehjerne. Fordi jeg er sådan og ved alt om alt, og har en logisk forklaring på alt, så har jeg nogle venner der godt kan føle sig lidt… Uintelligente? Det er ihvertfald hvad de selv siger de føler sig som når de taler med mig.

Og det passer jo ikke. Vi er allesammen intelligente på hver vores måde. Nogle kun på få områder, andre på flere områder, som jeg selv er. Men det ændrer ikke på det faktum at der er mange former for intelligens.
De fleste af mine venner lever i den tro at jeg er fejlfri når det kommer til det sproglige, det videnskabelige, det logiske, det geografiske, og bare de der små ting i hverdagen. Så her kommer nu en liste over alle de ting der beviser at min intelligens bestemt ikke er fejlfri.

Jeg har engang siddet i halvanden time og undret mig over hvad fanden jeg egentlig hedder (og nej, jeg var på ingen måde påvirket af noget som helst!)
Under OL i London har jeg omtalt marathon svømning som motions svømning.
Jeg var i flere år overbevist om at Frankrig var hovedstaden i Paris.
Matematisk står jeg helt af. Alle matematik opgaver i mit hoved giver lige så meget mening som dette: Hvis Jacob har fem bananer i en hånd og syv i den anden hånd, hvorfor står der så lilla Aliens på taget? Jeg kan på ingen måde se logikken i matematik!
Takket være moderniseringen af stavning og håndskrivning, kan jeg i dag ikke stave uden spellcheck.
Fra 7. til og med 1.g var jeg overbevist om at fotosyntese var en super moderne ting du kunne få til dit spejlrefleks kamera.
Jeg har sprogøre, men de eneste fremmedsprog jeg tør begive mig ud i er engelsk og tysk for der fucker jeg ikke op og blander fyrre sprog sammen.
Engang min familie og jeg sad og talte om nazi Tyskland kaldte jeg SS soldaterne for SS medarbejdere.
Jeg har i et år undret mig over hvorfor folk aldrig kunne finde mig på Snapchat, det viser sig så jeg har stavet mit brugernavn forkert i over et år.
Jeg spurgte engang min far i ramme alvor om jeg skulle have pas med når jeg skulle flyve til Aalborg.
Så ja, der kan I se, jeg er bestemt ikke fejlfri, og det står jeg sgu gerne ved og udstiller gerne at jeg til tider ikke er den hurtigste knallert på havnen.

I’m blessed with a very high intelligence.
My IQ is quite a bit above average. No matter what edition it is, I can own everything and everyone in Trivial Pursuit. I’m the type of person who’s sitting and yelling the answers to the TV whenever I’m watching Jeopardy or Who wants to be a millionaire. Even the British/American editions.
I know a lot of weird and maybe pointless facts about everything. My brain is like a sponge, who’s just absorbing knowledge, and nothing’s coming out from there again. I sorta have a photographic memory. Because I’m like this and knows everything about everything, and have a logic explanation to everything, I have some friends who might feel a little… Unintelligent? Around me. At least that’s what they’re saying to me, when they’re talking to me.

And that is most certainly not true. We’re all intelligent in our special way. Some are intelligent in a few areas, and then there’s some who are intelligent in many areas, like I am. But that doesn’t change the fact about there’s many different ways of being intelligent.
Most of my friends believes that I’m flawless when it comes to linguistics, the scientific, the logical, the geographical and just all the little everyday things. So I’ve made a list that proofs that my intelligence definitely isn’t flawless.

I once spend an hour and a half trying to figure out what my name was (and no I wasn’t influenced by anything at that time!)
During the London Olympics I claimed that marathon swimming was called excersising swimming.
For several years I was convinced that France was the capital of Paris.
When it comes to mathematics I’m completely off. All math assignments in my head makes just as little sense as this example: If Jacob haves five bananas in one hand, and seven in the other hand, then why is there purple aliens on the roof? There’s no way math makes sense to me!
Thanks to our modern society when it comes to spelling and hand writing, I have no idea how to spell without spellcheck.
From 7th grade up until freshman year in high school I was pretty damn sure that photosynthesis was something cool and modern you could buy for your camera.
I have linguistic instinct, but the only foreign languages I actually attempt speaking is English and German, because there I won’t fuck up and mix it with forty other languages.
Once my family and I was talking about Nazi Germany, and when we talked about the SS, I called them SS employers.
For one year I’ve wondered how come people haven’t been able to find me on snapchat, turns out I’ve been spelling my username wrong since forever.
I once seriously asked my dad if I should bring my passport when I had to fly off to the other end of the country.

So yeah, there you go, I am most certainly not flawless, and I stand by that and happily portray that sometimes I’m not the sharpest tool in the shed.

Jeps, jeg hørte det til Architects koncerten. Og jeg blev ved med at sige det ikke ville ske, men det skete altså.
Jeg har stretchet op på 12 mm. Men nu bliver det heller ikke større!

Det der sker er!
Jamen det hele startede jo med at jeg matchede med Bertil på Tinder. Bertil og jeg har rigtig mange fælles venner, men kender ikke hinanden. Så det var lidt sjovt vi matchede. Vi skriver så lidt sammen, og jeg finder ud af at Bertil er piercer, så jeg tog næste dag ind i den shop han arbejder i (eftersom den er tættere på end min faste shop, og jeg var for doven til at tage derud). Jeg var i forvejen lidt træt af mine tunnels, da de var for brede til at få en cigaret igennem, hvilket er mega praktisk, så jeg spørger Bertil til råds, og hans viser mig nogle smykker præcis magen til dem jeg har, bare tyndere i kanten. På en eller anden måde får Bertil mig overtalt til jeg skal op på 12 mm. Til sidst indvilliger jeg, på betingelse af at han gør det! Jeg ville gerne vente til mine ører var helede, og til jeg ikke havde overtræk på kontoen, så vi aftaler jeg kommer igen sidst på måneden. Og det gjorde jeg!
Jeg fik sat mig i stolen, og må ærligt indrømme jeg var jævnt nervøs. Men det gik så fint så fint, mærkede næsten intet! Så nu er jeg på 12. Og det er faktisk en fin størrelse, som jeg er ganske tilfreds med. Det er nu en måned siden, har bare glemt at opdatere jer om det 😉

Efter det hang jeg ud med Bertil resten af dagen, og siden jeg gik i piercing mode og det var hans sidste dag, synes jeg han skulle have lov til at lave en piercing mere på, spørgsmålet er bare hvad det skulle være. Så jeg blev enig med mig selv om det skulle være et sternum. Fordi jeg har så tynd hud lige der, nev tangen helt sindssygt! Så meget at det faktisk var helt rart at få nålen igennem. Lige indtil smykket skulle i, det var heller ikke helt smertefrit. Men nu her en måned efter, så er jeg faktisk virkelig glad for den!

Yup, I heard it to Architects. And I kept saying it wouldn’t happen, but it did happen.
I’ve stretched to 12 mm. But they won’t get any bigger!

Here’s how it all went down!
Well, it all started with me matching Bertil on Tinder. Bertil and I have a lot of mutual friends, but we don’t know each other. So it was kinda fun we matched. We’re messaging each other a little, and I learn that Bertil is a piercer, so the next day I went down to the shop where he worked (because that’s closer to where I used to live, than my regular shop and I was too lazy to go there). I was already a little sick of my tunnels, because they were to wide to get a cigarette through, which is so practical, so I ask Bertil for at advice, and he shows me some tunnels exactly the same as them I’m wearing, only thinner. In some way Bertil gets me convinced that I need to get up on 12 mm. In the end I agree, in one condition, that he will do it for me! I would like to wait till my ears were all healed, and to when there weren’t any red numbers on my bank account, so we agree that I’ll come back in the end of the month. And that I did!
I sat in the chair, and I can honestly say that I was pretty nervous. But it went so well, I hardly felt a thing! So now I’m on 12. And that’s actually a nice size, which I’m very pleased with. That’s a month ago now, I just forgot to update you guys 😉

After that, me and Bertil decided to hang out the rest of the day, and since I went into piercing mode and it was his last day, I thought he should do another piercing on me, the question is just, where. So agreed with myself on that it should be a sternum. Because I don’t have a lot of skin in that area, the remedy pinched me a lot! So much that is was actually nice to get the needle through. Right until he had to put in the jewelry, that was painful. But now, after a month, I’m so happy about it!

Der er sket rigtig meget det sidste stykke tid, både positive og negative. Men det her bliver et klynke indlæg, jeg beklager.

Jeg kom vel over min fødselsdag, desværre har den første uge som 23 årig ikke budt på meget godt.
Jeg kom voldsomt op at skændes med André i torsdags. Sådan virkelig. Jeg tror aldrig vi har skændtes så voldsomt før. Hvis man tror på astrologi, så er det vores stjernetegn der har været et dårligt match. Men det kørte mig helt psykisk ned, så meget at jeg sad og græd i tre timer efter. Det udløste en masse grimme stemmer, så jeg besluttede mig for at tage på psykiatrisk skadestue. Jeg kom dog aldrig derud, for inden tog jeg en beroligende pille, og faldt så i søvn og sov 15 timer. Dagen efter havde jeg det stadig ikke bedre, så der tog jeg derud om aftenen. Jeg skulle vente to timer på lægen, og de gav mig en beroligende pille imens jeg ventede for jeg var virkelig opkørt. Da lægen kom brød jeg fuldstændig sammen derinde, på det tidspunkt kunne jeg ikke være i min egen krop, jeg skulle bare have mere beroligende og så sove. Lægen indlagde mig, og jeg kom ind i seng, fik en pille mere og sov lidt efter.

Fredag står lidt tåget for mig. Jeg var så dopet, at jeg sov det meste af dagen, jeg kan ikke huske meget af den dag. Dog kan jeg huske en drøm. Eller mareridt vil jeg nok nærmere kalde det. Jeg drømte at englænderen fortalte mig han havde fundet en anden. Jeg vågnede med hjertebanken og ondt i maven, for jeg elsker ham jo.
I dag, lørdag, stod jeg op kl 8 og havde det egentlig bedre. Så jeg udskrev mig selv, og kom hjem ved et tiden. Jeg tog ud senere, og det viste sig at være godt at jeg gjorde det, så jeg i det mindste ikke sidder alene nu.

Det første der sker er at Yusefs kæreste slår op med ham, så jeg har selvfølgelig måtte tage bedste ven hatten på og være der for ham. Jeg bliver selv rigtig trist når sådanne ting sker for mine nærmeste venner, det påvirker mig ekstremt, og jeg bliver decideret ondskabsfuld overfor dem der har såret mine kære. Efter det, hyggede jeg mig lidt i halvanden time. Englænderen skrev så til mig at han havde noget han skulle fortælle mig. Han har mødt en anden. Min eneste reaktion? Gråd. Han har knust mit hjerte en gang, og nu gør han det igen. Jeg kan slet ikke deale med det. Lige nu, imens jeg skriver det her, sidder jeg og græder. Det er bare ikke fair. Jeg elsker den mand så højt, jeg kan slet ikke..

Det næste jeg gjorde var at unfriende ham på facebook. Det sagde jeg til ham. Han skrev bare ok. Derefter skrev jeg at han skulle huske at jeg elsker ham. Han skrev ok. Så jeg tror han er pisse sur på mig over et eller andet. Jeg ved det ikke. Jeg er så ked af det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været ked af det over noget konkret, og så i denne her grad.
Jeg har lyst til at skrige, jeg har lyst til at kaste op, jeg har lyst til at krølle mig sammen i smerte. Jeg prøvede at se Adventure Time for at få tankerne lidt væk, det hjalp på ingen måde. Jeg kan slet ikke deale med det her på en voksen måde.

I morgen er det søndag, og søndag er for mig ugens første dag. Så jeg håber og beder til de højere magter om at næste uge bliver bedre. Ikke meget, bare lidt, det er alt jeg vil have.

Fuck my life.

A lot has happened the last few days, both positive and negative. But in this post, I’ll have to whine. I’m so sorry.
I had a nice birthday, unfortunately my first week as a 23 year old hasn’t been that good.
I had a very intense fight with André last Thursday. Like really. I don’t think we ever had a fight like that before. If you believe in astrology, then it’s our zodiacs that has been a terrible match. Anyway, it completely made me down, so much that I was sitting and crying for three hours after. It gave me a lot of nasty voices in my head, so I decided to go the psychiatric emergency room. I never got there because before I left I took a tranquilizer, fell asleep and slept for 15 hours. The day after I still weren’t feeling any better, so I went to the emergency room in the evening. I had to wait two hours for the doctor, and they gave me tranquilizer because I was almost hyperventilating, that’s how furious I was. When the doctor came I broke down in tears in the room, at that time I was feeling so awful I couldn’t even be in my own body, I just needed more tranquilizers and then go to sleep. The doctor admitted me, and I got to bed, had a pill and slept a little while after.

Friday is a bit foggy. I was so doped, that I slept most of the day, I can’t remember anything from that day. Although, I do remember a dream. Or a nightmare as I would call it. I dreamt about the Brit told me he had met someone else. I woke up with a racing heartbeat and stomach cramps, because I love him.
Today, Saturday, I got up at 8 am and I actually felt better. So I discharged myself, and arrived home at around 1 pm. I went out later on, and that turned out to be good thing, so at least I’m not alone now.

The first thing that happens is that Yusef’s girlfriend dumps him, so of course I had to put on the best friend hat and be there for him. I get so affected when things like that happens to my closest friends, like extremely. I get really evil to them that hurts the ones closest to my heart. After that I relaxed and was alright for an hour and a half.
The Brit then texted me that he had something to tell me. He met someone else. My only reaction? Crying. He broke my heart once, and now he does it again. I can’t deal with it. Right now, while I’m writing this I’m sitting and crying. It’s just not fair. I love him so much I can’t even…

The next thing I did was to unfriend him on facebook. I told him that. He just said ok. After that I told him that he had to remember that I love him. He said ok. So I think he’s pissed at me about something. I don’t know. I’m so sad. I can’t remember the last time I’ve been sad about something specific, and on this level.
I feel like screaming, I feel like throwing up, I wanna curl up in pain. I tried watching Adventure Time to get my mind off things, it didn’t help at all. I can’t deal with this in a adult and mature way.

Tomorrow it’s Sunday, and to me, Sunday is the first day of the week. So I hope and pray that the next week will be better. Not a lot, just a little. That’s all I want.

Fuck my life.