Der er sket rigtig meget det sidste stykke tid, både positive og negative. Men det her bliver et klynke indlæg, jeg beklager.

Jeg kom vel over min fødselsdag, desværre har den første uge som 23 årig ikke budt på meget godt.
Jeg kom voldsomt op at skændes med André i torsdags. Sådan virkelig. Jeg tror aldrig vi har skændtes så voldsomt før. Hvis man tror på astrologi, så er det vores stjernetegn der har været et dårligt match. Men det kørte mig helt psykisk ned, så meget at jeg sad og græd i tre timer efter. Det udløste en masse grimme stemmer, så jeg besluttede mig for at tage på psykiatrisk skadestue. Jeg kom dog aldrig derud, for inden tog jeg en beroligende pille, og faldt så i søvn og sov 15 timer. Dagen efter havde jeg det stadig ikke bedre, så der tog jeg derud om aftenen. Jeg skulle vente to timer på lægen, og de gav mig en beroligende pille imens jeg ventede for jeg var virkelig opkørt. Da lægen kom brød jeg fuldstændig sammen derinde, på det tidspunkt kunne jeg ikke være i min egen krop, jeg skulle bare have mere beroligende og så sove. Lægen indlagde mig, og jeg kom ind i seng, fik en pille mere og sov lidt efter.

Fredag står lidt tåget for mig. Jeg var så dopet, at jeg sov det meste af dagen, jeg kan ikke huske meget af den dag. Dog kan jeg huske en drøm. Eller mareridt vil jeg nok nærmere kalde det. Jeg drømte at englænderen fortalte mig han havde fundet en anden. Jeg vågnede med hjertebanken og ondt i maven, for jeg elsker ham jo.
I dag, lørdag, stod jeg op kl 8 og havde det egentlig bedre. Så jeg udskrev mig selv, og kom hjem ved et tiden. Jeg tog ud senere, og det viste sig at være godt at jeg gjorde det, så jeg i det mindste ikke sidder alene nu.

Det første der sker er at Yusefs kæreste slår op med ham, så jeg har selvfølgelig måtte tage bedste ven hatten på og være der for ham. Jeg bliver selv rigtig trist når sådanne ting sker for mine nærmeste venner, det påvirker mig ekstremt, og jeg bliver decideret ondskabsfuld overfor dem der har såret mine kære. Efter det, hyggede jeg mig lidt i halvanden time. Englænderen skrev så til mig at han havde noget han skulle fortælle mig. Han har mødt en anden. Min eneste reaktion? Gråd. Han har knust mit hjerte en gang, og nu gør han det igen. Jeg kan slet ikke deale med det. Lige nu, imens jeg skriver det her, sidder jeg og græder. Det er bare ikke fair. Jeg elsker den mand så højt, jeg kan slet ikke..

Det næste jeg gjorde var at unfriende ham på facebook. Det sagde jeg til ham. Han skrev bare ok. Derefter skrev jeg at han skulle huske at jeg elsker ham. Han skrev ok. Så jeg tror han er pisse sur på mig over et eller andet. Jeg ved det ikke. Jeg er så ked af det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været ked af det over noget konkret, og så i denne her grad.
Jeg har lyst til at skrige, jeg har lyst til at kaste op, jeg har lyst til at krølle mig sammen i smerte. Jeg prøvede at se Adventure Time for at få tankerne lidt væk, det hjalp på ingen måde. Jeg kan slet ikke deale med det her på en voksen måde.

I morgen er det søndag, og søndag er for mig ugens første dag. Så jeg håber og beder til de højere magter om at næste uge bliver bedre. Ikke meget, bare lidt, det er alt jeg vil have.

Fuck my life.

A lot has happened the last few days, both positive and negative. But in this post, I’ll have to whine. I’m so sorry.
I had a nice birthday, unfortunately my first week as a 23 year old hasn’t been that good.
I had a very intense fight with André last Thursday. Like really. I don’t think we ever had a fight like that before. If you believe in astrology, then it’s our zodiacs that has been a terrible match. Anyway, it completely made me down, so much that I was sitting and crying for three hours after. It gave me a lot of nasty voices in my head, so I decided to go the psychiatric emergency room. I never got there because before I left I took a tranquilizer, fell asleep and slept for 15 hours. The day after I still weren’t feeling any better, so I went to the emergency room in the evening. I had to wait two hours for the doctor, and they gave me tranquilizer because I was almost hyperventilating, that’s how furious I was. When the doctor came I broke down in tears in the room, at that time I was feeling so awful I couldn’t even be in my own body, I just needed more tranquilizers and then go to sleep. The doctor admitted me, and I got to bed, had a pill and slept a little while after.

Friday is a bit foggy. I was so doped, that I slept most of the day, I can’t remember anything from that day. Although, I do remember a dream. Or a nightmare as I would call it. I dreamt about the Brit told me he had met someone else. I woke up with a racing heartbeat and stomach cramps, because I love him.
Today, Saturday, I got up at 8 am and I actually felt better. So I discharged myself, and arrived home at around 1 pm. I went out later on, and that turned out to be good thing, so at least I’m not alone now.

The first thing that happens is that Yusef’s girlfriend dumps him, so of course I had to put on the best friend hat and be there for him. I get so affected when things like that happens to my closest friends, like extremely. I get really evil to them that hurts the ones closest to my heart. After that I relaxed and was alright for an hour and a half.
The Brit then texted me that he had something to tell me. He met someone else. My only reaction? Crying. He broke my heart once, and now he does it again. I can’t deal with it. Right now, while I’m writing this I’m sitting and crying. It’s just not fair. I love him so much I can’t even…

The next thing I did was to unfriend him on facebook. I told him that. He just said ok. After that I told him that he had to remember that I love him. He said ok. So I think he’s pissed at me about something. I don’t know. I’m so sad. I can’t remember the last time I’ve been sad about something specific, and on this level.
I feel like screaming, I feel like throwing up, I wanna curl up in pain. I tried watching Adventure Time to get my mind off things, it didn’t help at all. I can’t deal with this in a adult and mature way.

Tomorrow it’s Sunday, and to me, Sunday is the first day of the week. So I hope and pray that the next week will be better. Not a lot, just a little. That’s all I want.

Fuck my life.

Mine forældre har brugt påsken i Amsterdam, og Vincent har været hos sin farfar og bedstemor, så her er lidt tomt og ret kedeligt når det kun er min bror og jeg der har været her. Og jeg savner Vincent! Men okay, jeg kan også savne ham når han befinder sig to meter fra mig 😀

Jeg har brugt meget af påsken i Rødovre hos Michael, og det har været super hyggeligt. Lige bortset fra da han mente vi skulle se The Conjuring, og jeg jo er en pussy når det kommer til gyserfilm. Det der sker er, at jeg flere gange under filmen må gå ud på gangen og lige stå og ryste af. Jeg kommer ind igen, og jeg ryster over hele kroppen, jeg kan ikke holde mine hænder i ro, og min puls er helt oppe og køre, og jeg er normalt en med en hvile puls på 40. Så nej, den ser jeg helt klart ikke igen!
Jeg brugte også aftenen dernede i går, hvor Malthe også var der. Vi fik drukket lidt, hørt noget god musik og danset en del. Nå ja, og så synes vi det kunne være rigtig sjovt hvis Michael lignede en hipster (han er sådan en rock’n’roll type), så vi gav ham et tørklæde på, en hat og mine briller, og bum the hipster douche was born! For det lignede han, en rigtig hipster douche 😀

Det har jeg egentlig fuldstændig glemt at fortælle. Mine forældre, min bror og hans kæreste og Vincent skal til Grækenland på ferie i år. Jeg skal ikke med, for det ville koste mig 8000 og det har jeg ærlig talt ikke råd til. Så jeg besluttede mig i første omgang for bare at være hjemme, men det gider jeg faktisk heller ikke. Så jeg har lagt 3000 kr til side, og så smutter jeg til Kiev, Ukraine i fem dage til Juni. Jeg har snakket med flere ukrainere og de siger der intet sker i Kiev, så phew, jeg føler mig helt tryg. Jeg skal mødes med min ven derovre, og det er så lang tid siden jeg har set ham, så det bliver super fedt! Jeg skal muligvis også mødes med min ven fra USA derovre, hvis det lige passer sammen med at vi er der samtidig. Det er vi nok, for lige nu venter jeg bare på han kan give mig en dato på hvornår han er der, så jeg kan få booket fly og hotel. I den forbindelse, er jeg så gået i gang med at genopfriske mit russisk, og hold nu op hvor jeg synes det er sværere nu end da jeg startede med at lære det! Jeg som troede at det kyrilliske alfabet bare sad på rygraden.. Nope! Det var jeg fuldstændig svedt ud. Det skal lige siges, at alle mine lektioner står på det alfabet, så for mig sidder jeg bare og lytter og så prøver at konvertere alfabetet til latinske bogstaver. Så lige nu er det eneste jeg kan sige er ja, nej, tak, hej, hvordan har du det (og svare på at jeg har det fint men er træt) skål og kom nu. Det kommer man ikke langt med! Tror jeg ihvertfald ikke. Sidste ord kan jeg kun fordi Michael bor sammen med fem slovakker, og ordet kom nu er det samme på russisk som det er på slovakisk, så vi render rundt derude og siger ‘Davay Davay!’ og det er ikke bare i en kom nu forbindelse, det er til ALT. F.eks hvis en af dem hilser på mig lyder det som regel sådan her ‘Davay davay Nastacha!’ det er lidt sjovt.
Men det er sådan det jeg går og bruger min tid på, jep, lære russisk. Super spændende.

Det er noget tid siden, men honestly.. Jeg har ikke haft en skid at skrive om 😛
Men jeg blev tattoveret i går, og det vil jeg gerne fortælle om!

Her sidder Yusef og jeg sådan cirka fem minutter inden jeg skal under nålen. Jeg sidder lidt og tænker.. Tænk at man kan sætte sådan et smil på inden man skal ind og formå at sidde stille i smerte.

Vi kommer ind, og jeg har selvfølgelig mit tattoo survival kit med! Nemlig, cola og chokolade. Fordi jeg skal tatoveres på højre arm må Yusef være in charge af at give mig min cola når jeg skal bruge den.

Min dygtige tatovør sidder så klar med nålen, og selvfølgelig starter han på hånden som jeg bare ved kommer til at gøre så ondt. Han kigger på mig med et blik der bare siger ‘Yup, det her kommer til at gøre rigtig ondt på dig!’ og spørger så ‘Are you ready?’ Well, I’m as ready as I can get! Han starter, og det gjorde faktisk ikke nær så ondt som jeg havde forstillet mig. Alligevel klemte jeg Yusef’s hånd så hårdt at han selv sad og bed tænderne sammen 😛
Håndleddet var klart det værste, for der kørte han lige på knoglen.

Det hele tog en time, og jeg er så glad for resultatet selvom den ikke er helt færdig! 🙂

Man kan ikke se det hele, for den snor sig ligesom rundt om armen 🙂