Tattoo time!

Happy Easter!

Mine forældre har brugt påsken i Amsterdam, og Vincent har været hos sin farfar og bedstemor, så her er lidt tomt og ret kedeligt når det kun er min bror og jeg der har været her. Og jeg savner Vincent! Men okay, jeg kan også savne ham når han befinder sig to meter fra mig 😀

Jeg har brugt meget af påsken i Rødovre hos Michael, og det har været super hyggeligt. Lige bortset fra da han mente vi skulle se The Conjuring, og jeg jo er en pussy når det kommer til gyserfilm. Det der sker er, at jeg flere gange under filmen må gå ud på gangen og lige stå og ryste af. Jeg kommer ind igen, og jeg ryster over hele kroppen, jeg kan ikke holde mine hænder i ro, og min puls er helt oppe og køre, og jeg er normalt en med en hvile puls på 40. Så nej, den ser jeg helt klart ikke igen!
Jeg brugte også aftenen dernede i går, hvor Malthe også var der. Vi fik drukket lidt, hørt noget god musik og danset en del. Nå ja, og så synes vi det kunne være rigtig sjovt hvis Michael lignede en hipster (han er sådan en rock’n’roll type), så vi gav ham et tørklæde på, en hat og mine briller, og bum the hipster douche was born! For det lignede han, en rigtig hipster douche 😀

Det har jeg egentlig fuldstændig glemt at fortælle. Mine forældre, min bror og hans kæreste og Vincent skal til Grækenland på ferie i år. Jeg skal ikke med, for det ville koste mig 8000 og det har jeg ærlig talt ikke råd til. Så jeg besluttede mig i første omgang for bare at være hjemme, men det gider jeg faktisk heller ikke. Så jeg har lagt 3000 kr til side, og så smutter jeg til Kiev, Ukraine i fem dage til Juni. Jeg har snakket med flere ukrainere og de siger der intet sker i Kiev, så phew, jeg føler mig helt tryg. Jeg skal mødes med min ven derovre, og det er så lang tid siden jeg har set ham, så det bliver super fedt! Jeg skal muligvis også mødes med min ven fra USA derovre, hvis det lige passer sammen med at vi er der samtidig. Det er vi nok, for lige nu venter jeg bare på han kan give mig en dato på hvornår han er der, så jeg kan få booket fly og hotel. I den forbindelse, er jeg så gået i gang med at genopfriske mit russisk, og hold nu op hvor jeg synes det er sværere nu end da jeg startede med at lære det! Jeg som troede at det kyrilliske alfabet bare sad på rygraden.. Nope! Det var jeg fuldstændig svedt ud. Det skal lige siges, at alle mine lektioner står på det alfabet, så for mig sidder jeg bare og lytter og så prøver at konvertere alfabetet til latinske bogstaver. Så lige nu er det eneste jeg kan sige er ja, nej, tak, hej, hvordan har du det (og svare på at jeg har det fint men er træt) skål og kom nu. Det kommer man ikke langt med! Tror jeg ihvertfald ikke. Sidste ord kan jeg kun fordi Michael bor sammen med fem slovakker, og ordet kom nu er det samme på russisk som det er på slovakisk, så vi render rundt derude og siger ‘Davay Davay!’ og det er ikke bare i en kom nu forbindelse, det er til ALT. F.eks hvis en af dem hilser på mig lyder det som regel sådan her ‘Davay davay Nastacha!’ det er lidt sjovt.
Men det er sådan det jeg går og bruger min tid på, jep, lære russisk. Super spændende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tattoo time!