Jeg er normalt et positivt og glad menneske, men lige for tiden er jeg i sådan en fuck my life bobbel.

Jeg er flyttet hjem til mine forældre, af grunde som.. Ja.. Jeg kan sgu ligeså godt være ærlig omkring det.
Torsdag formiddag, 5 minutter inden jeg skal til et super vigtigt møde, får jeg en besked på messenger ‘Du har pakket dine ting og er ude i aften senest.’ der tænkte jeg bare what the actual fuck. Jeg fik ingen grund overhovedet, og har stadig ikke fået det. Huslejen er blevet betalt, så det er ihvertfald ikke det. Nå men super, smidt ud med under 12 timers varsel, ain’t that fucking fantastic?!
Fordi jeg fik under 12 timer, havde min far ikke tid til at komme og hjælpe mig, så jeg måtte ringe til Yusef og sige ‘Hey, kan du hjælpe?’ hvilket han heldigvis godt kunne. Nu står der kun de store ting, som hun kræver ude i morgen. Min far har ikke tid, så jeg måtte ringe til Yusef igen, og han er bare på! Nu kommer spørgsmålet så om vi kan slæbe alt det ned selv, når vi er to personer med muskler vi kun bruger når vi står i en moshpit, og tvivler på vi kan moshe det hele ned. Nå men fuck it, vi prøver!

Jeg har siden torsdag brugt al min tid på at granske lejeloven igennem, og so far har jeg fundet ud af, at det hun laver ikke bare er amoralskt, men også ulovligt. Men honestly, så gider jeg ikke tage diskussionen, selvom jeg i teorien kan slæbe hende i retten, da jeg bare følger kontrakten. Ifølge lejeloven skal jeg inden 14 dage have mit indskud tilbage, men jeg tror desværre der går længere tid. Hun mener at kontrakten ikke er gældende mere, hvilket den jo så er. Ej men for fanden altså, jeg kan slet ikke overskue det, not at all.

Ellers sker der ikke så meget andet end det faktum at jeg bor på en sovesofa i mine forældres kælder. Eller.. Jo, har sådan semi besluttet mig for to ting. Jeg har tænkt mig selv at betale min uddannelse, dog i rater, for jeg synes ikke lige jeg har 55.000. Samtidig med det, så sparer jeg op til udbetalingen til en andel, for det der med leje er jeg så færdig med, det er ikke andet end problemer.

Nu vil jeg gå ud og ryge en cigaret og se om jeg kan få et iTunes gavekort til at du. Hav en dejlig weekend! 🙂

Jeg synes virkelig der sker så meget i mit liv hele tiden, og jeg elsker det!

Bare i denne her uge har der og kommer der til at være virkelig meget run på.
I mandags havde jeg Liv og Matt på besøg og det var super hyggeligt. Jeg fik Matt overtalt til at lave et udkast til hvordan min kommende tatovering skal se ud, og jeg ELSKER hans idé!

I modsætning til billedet regner jeg ikke med der kommer til at sidde noget på selve hånden, men den starter ved håndleddet.
Det kommer til at se virkelig fedt ud, og jeg glæder mig til den skal laves. Hvilket bringer mig til tirsdag!
I går var jeg nemlig nede hos min tatovør og han var så meget med på idéen, men daaaaamn det bliver en dyr affære, derfor tegner han den op 2. april og så bliver der lagt farve på i slutningen af april/starten af maj.

Før besøget hos tatovøren, var jeg lige en tur på distrikt psykiatrien. Jeg havde åbenbart totalt misforstået det brev jeg havde fået med møde dato, for jeg tog pænt afsted kl 12, og min kontaktperson ringede åbenbart på derhjemme kl 13 hvor jeg havde tid. Min stakkels roomie som slet ikke forventede der kom nogle den dag, og det gjorde jeg jo sådan set heller ikke. Normalt hader jeg at komme på distrikt psykiatrien for der bliver altid snakket så meget om alle mulige ting der skal gøres, og det stresser mig så meget. Så efter jeg er blevet syg er jeg begyndt at skambruge min kalender med alle de ting jeg konstant skal i forhold til det.

Efter alt det tog jeg en tur hjem til mine forældre, hvilket jeg gør hver anden dag. Det er hyggeligt at komme derhjem når det kun er min far, Vincent og jeg der er der. Jeg elsker min far, han er for sej.

Derefter tog jeg hjem, og kl. 20 sad jeg og sov i sofaen, så jeg tænkte jeg hellere måtte gå i seng og bare sove en time, og bum, så vågner jeg kvart i 10 i morges. Det var ikke helt planlagt.

I morgen skal jeg en tur op på kommunen og diskutere min fremtid (spændende spændende!), og fredag skal jeg ud og spise hos Michael og højst sandsynligt drikke mig fuld med ham og slovakkerne. Weekenden bliver dedikeret til at slappe af i, indtil jeg skal op til en garanteret super stressende næste uge!

Kærlighed betyder rigtig meget for mig. Det betyder meget for mig at være elsket, og det betyder meget for mig at høre jeg er elsket. Ligeså meget betyder det for mig at jeg elsker nogen.

Det er ikke en hemmelighed at jeg har et ubeskriveligt underligt forhold med englænderen. Vi er vilde med hinanden, vi taler sammen hver dag, hele dagen, vi slutter alle telefon samtaler af med ‘I love you.’ for det mener vi begge. Vi elsker hinanden, men der kommer ikke til at være noget mellem os. Han er hamrende stædig, og vil ikke flytte tilbage til København igen. Jeg kan godt forstå ham, for det er rigtig svært at få arbejde og bopæl her. Min situation gør at jeg ikke lige kan flytte til England, jeg ville ikke kunne byde Vincent at rive ham væk fra alt han kender bare pga et egoistisk behov fra min side.

Selvom jeg både er glad og ked af tingenes tilstand mellem englænderen og jeg, så har det også gjort at jeg har taget en stor beslutning. Jeg er så træt af at gå på dates. Jeg er så træt af at skulle være ‘out there’ hele tiden. Jeg er træt af at der aldrig sker noget. Det har garanteret noget med mig at gøre, måske er jeg for spøjs til at de fleste kan håndtere det. Jeg aner det ikke, og jeg er egentlig også ligeglad, for jeg har besluttet mig for at jeg er bedre til bare at være mig. Og det er sgu fint nok, for så behøver jeg ikke tage hensyn til en anden. Jeg behøver ikke være afhængig af en anden. Som min australske ven sagde her den anden dag, da jeg jokede med jeg havde brug for en mand til at beskytte mig, ‘You’re an independent woman, you don’t need a man!’ og han har faktisk ret. Jeg har ikke behovet for en mand i mit liv. Lige nu har jeg et behov for bare at være mig, lære nogle ting om mig selv, gøre nogle ting selv. Så kan der måske komme en ind i mit liv senere. Men som jeg også har nævnt før, så er jeg mere bange for at blive såret end jeg er for at dø. Så måske jeg bare skal lade frygten styre mig lidt, det er vel også okay nogle gange.

Selvølgelig savner jeg da en at have det hele at dele med. Jeg var på legepladsen hjemme ved mine forældre her den anden dag, og da han gik og legede, snakkede, og selv satte sig op på en gynge kunne jeg da godt have ønsket jeg havde en ved min side jeg kunne være vildt begejstret over det med. Men sådan hænger tingene bare ikke sammen. Jeg er enlig. Enlig mor. Det giver mig heller ikke ligefrem de bedste odds vel? Der er noget jeg altid har undret mig over! Hvordan kan pigerne i De Unge Mødre få en kæreste så let, når jeg bare er så undateable? Altså, det er jo ikke fordi jeg har problemer med at finde mænd, tværtimod. Det er bare svært at få dem til at holde fast. Men jeg tror mere jeg er pigen man er ven med. I min vennekreds er jeg også kendt som hende der bare er ‘one of the guys’ I mean, mine drengevenner kommer til mig med alt, selv de klamme detaljer, men jeg er bare typen der er hamrende ligeglad. Jeg er nok lidt en drengepige.

Jeg vil slutte af med at skrive, at dette indlæg virkelig har fået mig til at indse nogle ting om mig selv. Ting jeg skal arbejde på. Ting der kan gøre mit love life bedre.

Det er jeg. Virkelig. Med hensyn til mit kommende sleeve har det hele tiden været planen at jeg skal have en kæmpe drage pokémon tatoveret. Jeg er virkelig fan af pokémon, sådan virkelig. Jeg ejer alle spil, og ja, jeg har gennemført dem allesammen. Bare et eksempel på hvordan jeg gør.. Jeg købte Alpha Sapphire på udgivelsesdagen i oktober sidste år. Jeg gik totalt i zombie mode, og fire dage efter var det gennemført. Inklusiv delta delen. Jeg følte mig lidt (læs: meget) sej.

Watch out, for det bliver mere nørdet nu. Jeg mødtes med en amerikansk fyr i går, som viste sig at være tatovør. Vi gik en tur, og jeg vendte min sleeve idé med ham, og han kom med den fedeste idé. I stedet for bare almindelige blomster og sommerfugle, skal jeg have lavet dette (evt, google hvis I slet ikke ved hvad jeg snakker om :P) Rayquaza der starter ved min hånd og hele vejen op til albuen. Rundt om skal der tilføjes Butterfree’s, Vivillion’s og Vileplume’s, så det bliver en ren Pokémon tatovering. Det er uden tvivl den fedeste idé nogensinde! Og det er så meget indbegrebet af hvor nørdet jeg er.

Udover min Pokémon fanatisme, ejer jeg også en Kingdom Hearts halskæde som nok er mit kæreste eje. Jeg er også kæmpe fan af Kingdom Hearts, fantastisk spil som jeg kan bruge flere timer på. Og ja, det er også blevet gennemført et par gange.

Jeg havde lige brug for at lufte min nørdethed 😛

Jeg har nogle tanker lige nu. Omkring mit udseende.

Hver gang jeg kommer hjem til mine forældre, så bliver jeg svinet til. Får at vide jeg er grim, at jeg burde se mere ‘normal’ ud. Det er ikke særlig rart, jeg bliver faktisk ekstremt såret over det.

Hvorfor skal jeg tilpasse mig hvordan andre mener jeg skal se ud. Jeg har set ud som jeg gør, i flere år on/off, og det er bare det der falder naturligt for mig. Jeg er ikke tilpas i kjoler og høje hæle. Jeg er tilpas i mine hullede leggins, mine nørdede t-shirts, en trøje og flade skater sko.
Jeg har i efterhånden mange år prøvet at passe ind ved at gå i tøj jeg ikke er tilpas i, gå med make up der bare ikke er mig, hørt musik som er mega catchy, men som jeg egentlig ikke kan lide. Det er bare ikke naturligt for mig.

Jeg kan ikke forstå, at mine forældre som hævder at være så tolerante, ikke kan acceptere at jeg ser ud som jeg gør, fordi det er sådan jeg føler mig bedst tilpas. Jeg kan ikke holde ud at blive svinet til hver gang jeg kommer derhjem, det ødelægger min i forvejen skrøbelige psyke.

Jeg har på ingen måde tænkt mig at ændre på hvem jeg er, for det ville føles forkert, og jeg er færdig med at føle mig forkert. Så vil jeg være ligeglad med hvad alle andre synes, selvom det er hårdt at få at vide man er grim. Men det er det jeg bliver nødt til.

Jeg vil lige smide et før og efter billede ind, så I kan se, at jeg faktisk har forandret mig en del.

Before

After.
Har dog ikke ringe i længere, heldigvis da, kun stave.