Lige nu er klokken 02.56, og jeg sidder og synes det hele er svært.

Jobcentret har tilknyttet mig en mentor, som jeg havde første møde med i dag. For at han skulle lære mig at kende, og for at han kan hjælpe mig bedst, skulle jeg fortælle en masse ting om mig selv. Deriblandt om Vincent.

Jeg savner ham rigtig meget. Især nu hvor han kan en hel masse selv, og han snakker rigtig meget. Han siger tit til mig at han vil hjem til mig, og når jeg er der vil han ikke have jeg går. Jeg ved ikke om han siger det fordi han kan mærke jeg hader at han ikke er ved mig, eller om han siger det fordi han faktisk gerne vil. Ja, en dreng på tre år har nok ikke sin egen mening, men alligevel.

Min mor har bestemt at jeg kun må se ham en gang om ugen, og det er rigtig hårdt. Jeg føler at hans far, som ser ham hver anden weekend, ser ham mere end jeg gør. Og Vincent må ikke engang komme hjem til mig på overnatning. Min mor har hele tiden sagt ‘Når der er nogle ved dig, så må du gerne få ham på overnatning’. Nu bor jeg sammen med Matthew, som Vincent er helt vild med, og med Bertil. Men jeg må stadig ikke have ham. Det synes jeg ikke er okay egentlig. Da jeg flyttede herud fik jeg noget af hans legetøj herud som han kan lege med når han er her, men hvor mange gange har mine forældre besøgt mig på de tre måneder jeg har boet her? Tre gange. To af gangene har Vincent været med. Jeg tror virkelig ikke de gider komme og besøge mig. Men det er egentlig ligegyldigt hvor jeg har boet henne, så har de aldrig besøgt mig. Nogle gange tænker jeg på at sige min lejlighed op og flytte hjem i deres kælder igen. Kun så jeg kan være sammen med Vincent hver dag. Men det går ikke, for når han er anbragt der, så må jeg ikke bo der. Det kan jeg sådan set godt forstå, og det er også bedre for mig at jeg bor for mig selv.
Jeg savner ham bare.

Jeg ville ønske at det var mig der skulle stå op med ham om morgenen, og putte ham om aftenen. At det var mig der fulgte ham i børnehave om morgenen og hentede ham igen om eftermiddagen. Jeg tænker tit på bare at ringe til hans sagsbehandler og sige at nu vil jeg gerne have ham hjem. Men det går ikke. Ikke endnu. Jeg er ikke stabil nok. Jeg har været stabil med stemmer i noget tid nu, men mine psykiske nedturer skyldes som regel at jeg savner Vincent. Så det er faktisk bare en ond cirkel. Jeg kæmper for at blive psykisk stabil, holde min sygdom i skak, men samtidig går det ikke når jeg ofte får det skidt, fordi jeg savner min søn, som jeg ikke må have hos mig.

Nogle dage kan jeg ikke holde ud at være hjemme. Der må ske noget. Jeg må tage en pause fra at mit hjem mangler nogen. Så der er mange dage i ugen hvor jeg bliver nødt til at tage ud og lave noget. Se noget andet. Jeg er begyndt at træne, og det hjælper lidt. Andre dage tager jeg i byen. Ikke at jeg har råd til det, men jeg behøver heller ikke drikke mig i hegnet. Når jeg er ude møder jeg altid nogle jeg kender, så når jeg er i byen har jeg altid nogen at snakke med. Men jeg kan godt mærke, de dage hvor jeg har råd til at drikke.. Sidder jeg for mig selv i mere end to minutter bliver jeg ked af det, og ville ønske jeg hellere kunne sidde hjemme med min søn og putte med ham.

Bare det at skrive det her indlæg gør ondt. Helt indeni. Jeg kan mærke tårerne presse på. Men jeg ved også at det er nødvendigt. Min blogging er terapi. Det er bedre end at gå til en psykolog, for her kan jeg få alle mine tanker ud, helt ufiltreret. Helt uden jeg skal analyseres sønder og sammen. Det er rart. Men det er stadig hårdt. Det gør ondt. Jeg vil have min baby hos mig. Jeg tror ikke at jeg kan blive hel før han er hjemme ved mig.

Man kan godt se på mig jeg ikke er helt dansk. Man kan se på mit navn jeg ikke er helt dansk. Men jeg taler ikke mit andet modersmål. Eller.. Jo lidt. Eller, tale og tale, jeg kan nok til at overleve i landet, men min udtale er så dårlig at jeg ikke har lyst til at bruge det, for jeg skammer mig faktisk over den. Jeg kan sagtens skrive det, og staver det ret godt, for alting staves faktisk som det siges. Skriftligt er også nemmere for mig, for jeg kan tage mig al den tid i verden til at oversætte det.
Jeg er ikke rigtig opvokset med sproget, så jeg kan ikke oversætte på stedet som jeg kan med engelsk, ihvertfald ikke på samme måde. Men jeg vil så gerne lære det. Det er lidt underligt.. På det sidste, når jeg har været i byen, har jeg mødt folk fra samme land, og det har givet mig endnu mere lyst til at lære det. Så jeg har googlet lidt, og fundet noget der hedder Studieskolen, som tilbyder undervisning i mit andet modersmål. Det koster lidt, men jeg vil helt klart spare op til det, så jeg kan lære det og forbedre min udtale og mit ordforråd. Jeg vil gerne lære ikke at være så bange når jeg skal bruge det. Jeg skal så bare skrive en mail til dem om min situation med det, og høre hvilket niveau jeg skal starte på.

Vi snakker også meget om sommerferie herhjemme.
Jeg vil meget gerne til Kroatien, for der ved jeg der er varmt, og jeg vil gerne have lidt farve 😉
Matthew vil gerne til mit andet hjemland. Han vil gerne opleve kulturen, sproget og menneskerne derovre. Men jeg er så nervøs. For det ville betyde jeg ville skulle bruge det, og jeg er bange for at mine landsmænd ikke vil have en kinamands chance for at forstå mig. Jeg er sikker på de vil være forstående, men alligevel.
Jeg vil gerne derover, for jeg vil gerne finde mine rødder.

Udover mit lille tankespind, så har jeg gjort mit hår noget lysere hvilket jeg gerne vil vise jer (ps. tjek lige øjnene! og min smukke kæreste 😉 )

Jeg har altid haft en drøm om det perfekte prinsesse bryllup. Jeg har det hele planlagt, lige fra kjolen, til location, maden, invitationernes layout, ja selv datoen.
Men for nylig er jeg kommet i en situation hvor jeg skulle være villig til at ofre det hele.

Matthew har nu boet i Danmark i snart en måned, og han har endnu ikke fået et arbejde. Jeg er ikke i stand til at forsørge ham, og han har ikke nok på kontoen til at kunne stille bank garanti. Så indtil videre har han ikke et CPR nummer, og får han ikke det inden to måneder må han rejse hjem igen.

Vi er efterhånden desperate. Ikke nok med at han leder med lys og lygte efter noget, hele mit netværk prøver at hjælpe. Men forgæves. Det er så svært at finde et arbejde når man kun kan det basale af det sprog som han jo gerne skulle kunne lære. Men uden et CPR nummer, så kan han ikke komme på sprog skole, så han kan ikke lære sproget.

Den anden dag måtte vi tage hul på snakken. Hvad med at blive gift? Hvis han ikke har et job indenfor 2 måneder, så er vi nok nødt til det. Jo, jeg vil gerne giftes med Matthew. Men jeg vil giftes af de rigtige grunde. Jeg elsker ham så højt, og det er grunden til jeg vil giftes med ham, ikke for at han kan blive i landet.
Men so far, så overvejer vi det.

Jeg har ikke skrevet rigtig rigtig længe, og det er ganske enkelt fordi der er sket rigtig meget!

5. august tog jeg til England for at være sammen med min kæreste i tre uger, hvor de sidste to uger blev brugt i Danmark. Jeg var lidt nervøs for hvad han ville synes om landet, men han elskede det!
I løbet af den tid han var her, flyttede jeg. Jeg fik nemlig efter lang ventetid en lejlighed. På kontrakten stod det som en to værelses, men det har været en tre værelses, så det har jeg også valgt at lave det om til. Der er super lækkert herude, og jeg er rigtig glad for at bo her.

Efterfølgende har Matthew fået arbejde i Danmark, så lige om lidt, faktisk allerede i morgen (!!!) skal jeg hente ham i lufthavnen, og så flytter han herover. Det bliver så dejligt. Vi har godt nok kun været kærester i to måneder, men det føles bare så rigtigt.
Netop fordi jeg boede hos mine forældre inden jeg flyttede, og vi landede i Danmark fire dage inden jeg skulle det, måtte jeg jo introducere ham for Vincent.
Vincent var rigtig genert i starten, men nu elsker han ham himmelhøjt. Det er noget der bare får mit hjerte til at smelte <3

Jeg synes det er så vildt at jeg har fundet en mand, der ikke bare elsker mig, men også min søn. Han har virkelig taget ham til sig som hans egen, og det er jeg lykkelig for.

Jeg er stoppet på depot medicin, for nu var jeg træt af at blive stukket i hver måned. Udover det, så havde jeg lige en uge eller to før næste stik hvor jeg fik det så dårligt psykisk, at jeg ikke kunne hænge sammen. Det har helt klart givet mig mere ro og mere overskud at jeg er kommet over på tabletter istedet for.

Jeg elsker mit liv lige nu, jeg har alt hvad jeg kunne ønske mig. Så det er egentlig det der sker lige nu.

Det er sjældent at jeg køber noget til mig selv. Okay, det er det faktisk ikke, men det er sjældent jeg køber noget jeg rent faktisk kan bruge som ikke er tøj.

Jeg synes min computer skulle matche min telefon og mine høretelefoner, så jeg har købt dette, for at shine den lidt op:

Nu står jeg og skal til England og besøge min kæreste om to dage, så jeg var lidt nervøs for om det kom inden, for er der noget jeg ikke kan lide, så er det at modtage pakker imens jeg er ude at rejse, for så skal jeg jo vente endnu længere, og jeg elsker virkelig at få pakker 😉
Problemet var at jeg havde bestilt det fra Hong Kong, så der kan jo snildt gå to uger. Men efter kun 8 dage modtog jeg det! Jeg frygtede at jeg ikke kunne sætte det ordentligt på, men det gik ganske fint. Så nu synes jeg selv min computer er ret fancy!

Hvad jeg ellers har købt.. Og det er en ret stor ting..
Da jeg gik ud af folkeskolen kom jeg på produktionsskole, på foto linjen hed det. Jeg har altid været interesseret i at fotografere, så det var jo perfekt for mig. De sidste par år har jeg hængt på et ganske almindeligt digital kamera, men efter jeg mistede opladeren til den, har jeg kun fotograferet med min telefon. Så efter at have sparet i noget tid, har jeg købt mit første spejlrefleks kamera!

Det er godt nok købt brugt, men det er kun to år gammelt og virker upåklageligt. Jeg har så brugt weekenden på at lære det godt at kende, for det er hvad.. 7 år siden jeg sidst har betjent et spejlrefleks? Heldigvis er jeg utrolig god til at genopfriske min viden, så nu kører det bare. So far har jeg ikke taget særlig mange billeder, men det kommer jo. Jeg er ihvertfald så glad for det, og tænker på at tage et kursus i fotografering, så jeg kan blive endnu bedre, og finpudse min teknik.

Så jeg synes faktisk at jeg har gjort to rigtig gode køb 🙂