Psykisk sygdom blandt unge er et tabu. De fleste ser psykiske sygdomme som en der går amok med en kniv og taler med sig selv. Typisk en midaldrende mand der er ubeskriveligt tynd.

Ikke altid. Jeg ser normal ud. Jeg opfører mig normalt. Jeg bor sammen med min kæreste og søn som andre normale mennesker. Jeg får tit af vide, at havde jeg ikke sagt noget ville man ikke tro at jeg var syg af noget så alvorligt som skizofreni og OCD. Men det er jeg. Jeg skammer mig ikke, derfor vil jeg bryde tavsheden og fortælle om hvordan det er.

Skizofreni: Skizofreni er en af de mest hyppige psykiske sygdomme i verden. Over halvdelen af alle der begår selvmord skyldes skizofreni. Skizofreni er græsk og betyder spaltet sind. Ingen ved præcis hvorfor den opstår, det kan både være arveligt, men det kan også skyldes et tidligt traume. De fleste der rammes, er det opstået i 15-20 års alderen. Jeg var 15 da diagnosen blev stillet, men jeg tror egentlig det har været der altid. Har altid været et mystisk barn.

Symptomerne er høre hallucinationer, altså høre stemmer. De kan være forskellige, men jeg har aldrig oplevet mine være venlige. Mine stemmer har altid været onde, og talt nedladende til mig. Selvom de er onde, ved jeg ikke hvem jeg ville være hvis jeg mistede dem fuldstændig. Jeg kender dem. Er jeg på medicin, kommer de med jævne mellemrum, men jeg kender dem så godt at jeg ved hvordan jeg tøjler dem. At høre stemmer lyder ikke ligesom dine tanker. Det lyder som om der er nogle ved siden af dig der taler til dig, derfor er det så uudholdeligt at man nogengange får lyst til at slutte det hele.

Et andet symptom er hallucinationer, altså se ting der ikke er der men at de føles virkelige. Jeg har en fast hallucination ved navn Frank. Han er en kæmpe kanin med et grotesk udseende. Han gør for det meste aldrig andet end bare at stå og kigge. Før i tiden var jeg meget bange for ham, så bange at min hallucination spredte sig til resten af sanserne. Jeg kunne lugte når han var i nærheden. Jeg kunne føle han snittede min arm når han gik forbi mig. Jeg har været så bange for ham, at jeg en enkelt gang sad i en bil og bare skreg og prøvede at hoppe ud af bilen i fart da han sad på bagsædet. Det stoppede da jeg indså at det var min hjerne der fuckede up, at han ikke er virkelig. Idag ænser jeg ham ikke når han er der. Jeg ved han ikke er virkelig, selvom det føles sådan.

Andre symptomer er isolation, ekstrem træthed, tristhed. Netop disse symptomer gør at skizofreni i gamle dage blev kaldt ungdomssløvsind.

Så nej, skizofreni har intet at gøre med at tro man er flere personer, det kaldes personlighedsspaltning, og er noget helt andet 🙂

OCD: OCD står for Obsessive Compulsing Disorder, med andre ord tvangstanker eller tvangshandlinger. Jeg har igen nok haft det altid, men en psykiater gjorde mig først opmærksom på problemet da jeg var 16-17 år.

Jeg kan ikke forklare det på andre måder, end at fortælle om hvad jeg gør. Jeg er besat af tallet 3, på en nærmest sygelig måde. Hvis I har set The number 23, så er det lidt ala sådan som han har det. Alting skal udføres 3 gange før det er perfekt. Alle cifre i mit telefon nummer SKAL være 3 eller gå op i 3. Jeg er lykkelig for at Vincent er født 18. september 2012, for både 18, 9 og 12 går op i 3. André er født 18/12, derfor tror jeg vi passer så godt sammen. Når jeg vasker hænder, skyller ud i toilettet, kysser Vincent, lyner en lynlås etc. alt skal gøres 3 gange, derfor kan det nogengange tage mig timer at komme ud af døren.

Jeg har ikke lyst til at fortælle om min tid på psykiatrisk afd., men jeg lover I får historierne når jeg finder overskuddet til at fortælle det 🙂

Jeg håber med dette indlæg, at jeg kan få andre psykisk syge til at bryde tavsheden og stå frem med deres historier. Jeg har oprettet en side på Facebook med formål at fortælle sin historie, syg som rask. Like den på www.facebook.com/brydtavsheden

Lige om lidt kommer mine forældre hjem fra Amsterdam, og jeg glæder mig! Bad dem nemlig om at købe 3 kasser cola med hjem (der var tilbud i bordershoppen), og en gave til Vincent. Desuden får de altid sådan nogle kuponer på færgen så cigaretter har de også købt med hjem til mig 😉

Fødselsdagen igår gik rigtig fint, Andrés mor blev meget glad for gaven, og så var vi også lige forbi blomsterhandleren ved siden af min mors butik, og købe en buket blomster. Min mor var også derinde da jeg havde født og hun købte en flotteste blå buket til mig. Er bare lidt ked af man ikke må tage blomsterne med hjem fra hospitalet. Hvorfor ved jeg ikke, det sagde min mor bare da vi blev udskrevet 😛

Som det trænede øje nok spottede har min mor butik, både på Amager og så en web shop. Så hvis nogle af jer strikker, så tjek hendes web shop ud på www.rasmilla.dk, eller tag forbi Hallandsgade 3, 2300 Kbh S. Som I også så ligger der en blomsterhandler ved siden af, som laver de smukkeste buketter til alle lejligheder 🙂

Forresten besluttede jeg mig for at vi skal have taget nogle billeder af Vincent imens han er så lille, så vi skal til Bagsværd d. 9. for at få taget nogle billeder både af Vincent, og os alle 3, og det glæder jeg mig sygeligt til. Til den tid er mine extensions forhåbentlig også kommet med posten, så jeg kan være lidt lækker til sådan et shoot, hehe 😉 Bestilte dem i starten af oktober, og nu venter jeg bare på dem. Har bestilt fra min faste extensions dealer, tjek den ud www.foxylocks.com 🙂

Vincent har det vist heller ikke for godt idag. Han gylper og gylper, og jeg tror det har noget med erstatningen at gøre. Normalt får han Nan, som er rigtig godt, men min mor havde købt Allumin, som han bare gylper af. Tror ikke han har mere mad i maven nu 🙁

Igår besluttede jeg mig også for at gøre noget ved mit hår, så jeg ringede til min frisør som selvfølgelig havde ferie, og siden jeg tager hjem til Svinninge idag, besluttede jeg mig for selv at klippe mit pandehår og spidser (trist at håret bliver så kort når først man klipper spidserne!!) og resultatet blev rigtig godt hvis jeg selv skal sige det. Kryds forresten fingre for at mit bekræftelses brev fra frisørskolen ligger hjemme i postkassen, så jeg har nogle ordentlige klippe redskaber til december! 😀

Mit hår efter det blev klippet 🙂

Håber I allesammen har haft en super weekend 🙂

Mine forældre er som sagt taget til Amsterdam, så vi passer hus. Rigtig hyggeligt med 4 hunde, mad betalt og flere tv kanaler end vi har hjemme 😛

Vi har også været til kontrol på sygehuset idag, og Vincent ser bare rigtig fin ud. Han vejer nu 3920 gr. Det er jo helt vildt! Han vejede 3105 gr. da han blev født, så han har næsten taget et kilo på! Han er bare mors store dreng :’)

Så lige nu sidder vi her og ser Kongen af Queens, og så tror jeg vi skal gå en tur op og købe noget bland selv slik til i aften. Det gjorde vi sidst vi passede hus, der fik vi så også ret ondt i maven 😛

I morgen skal vi til fødselsdag hos André mor, som havde fødselsdag i torsdags. Glæder mig til at se hende og resten af hans familie, og jeg håber virkelig hun bliver glad for den gave André, Vincent & jeg har lavet til hende 🙂

Glemte helt at uploade et billede af hvordan resultatet af mit hår blev efter jeg havde farvet det, så det får I her 🙂

My hair

God fredag 😀

Jeg var i København igår, bare sådan hurtigt med André og Vincent.

Det skal lige siges, at er der noget jeg hader så er det at køre i København, men alligevel savnede jeg byen. Jeg savnede at jeg var tæt på alt, og derfra hvor jeg boede var der højst et kvarter til alt. Misforstå mig ikke, jeg elsker at bo her hvor jeg bor, og jeg flytter ikke frivilligt de næste par år, men man må gerne drømme sig til en villa i Malmö hvor man stadig er i byen, men også på ‘landet’. Suk…

Nåh! Men jeg var jo til samtale på Københavns Frisørskole, og det gik rigtig fint. Jeg fik bare lidt af vide om uddannelsen, og hvad jeg kan forvente at kunne hvornår. Det var rigtig dejligt at vide at jeg ville få en saks i hånden med det samme, for de 3 mdr jeg stod i lære for et par år siden, skulle jeg være heldig hvis jeg fik lov og vaske hår! Men jeg synes godt om skolen, underviserne og ja, bare det hele. Så jeg starter nok allerede til december. Det bliver møg hårdt at skulle være væk fra Vincent i 8 timer hver dag, mandag til fredag, men december næste år kan jeg kigge tilbage og tænke at det er det værd 🙂

I morgen er det 1 måned siden at min lille mand så dagens lys for første gang. Det er så underligt at tænke på.

Det er fantastisk at se hvor meget han udvikler sig, og det er dejligt at han hele tiden lærer nye ting, som f.eks at holde nakken i kort tid, at holde øjenkontakt og vende sig rundt. Syntes jo ikke han burde kunne alle de ting endnu, men det kan han.

Jeg syntes bare det går aaaalt for stærkt. Den sidste måned er bare fløjet afsted, og det gør de næste mange måneder sikkert også. Det er helt forfærdeligt, han må godt bare være lille og nysgerrig i lang tid endnu. Der går også lang tid før han kan alt mulig andet, men det føles bare som så kort tid :’)

Kan slet ikke tro det snart er et år siden vi fandt ud af at vi skulle have ham. Det er så vildt!

Vincent 1 måned gammel :’)