Weekend status

Break the silence

Psykisk sygdom blandt unge er et tabu. De fleste ser psykiske sygdomme som en der går amok med en kniv og taler med sig selv. Typisk en midaldrende mand der er ubeskriveligt tynd.

Ikke altid. Jeg ser normal ud. Jeg opfører mig normalt. Jeg bor sammen med min kæreste og søn som andre normale mennesker. Jeg får tit af vide, at havde jeg ikke sagt noget ville man ikke tro at jeg var syg af noget så alvorligt som skizofreni og OCD. Men det er jeg. Jeg skammer mig ikke, derfor vil jeg bryde tavsheden og fortælle om hvordan det er.

Skizofreni: Skizofreni er en af de mest hyppige psykiske sygdomme i verden. Over halvdelen af alle der begår selvmord skyldes skizofreni. Skizofreni er græsk og betyder spaltet sind. Ingen ved præcis hvorfor den opstår, det kan både være arveligt, men det kan også skyldes et tidligt traume. De fleste der rammes, er det opstået i 15-20 års alderen. Jeg var 15 da diagnosen blev stillet, men jeg tror egentlig det har været der altid. Har altid været et mystisk barn.

Symptomerne er høre hallucinationer, altså høre stemmer. De kan være forskellige, men jeg har aldrig oplevet mine være venlige. Mine stemmer har altid været onde, og talt nedladende til mig. Selvom de er onde, ved jeg ikke hvem jeg ville være hvis jeg mistede dem fuldstændig. Jeg kender dem. Er jeg på medicin, kommer de med jævne mellemrum, men jeg kender dem så godt at jeg ved hvordan jeg tøjler dem. At høre stemmer lyder ikke ligesom dine tanker. Det lyder som om der er nogle ved siden af dig der taler til dig, derfor er det så uudholdeligt at man nogengange får lyst til at slutte det hele.

Et andet symptom er hallucinationer, altså se ting der ikke er der men at de føles virkelige. Jeg har en fast hallucination ved navn Frank. Han er en kæmpe kanin med et grotesk udseende. Han gør for det meste aldrig andet end bare at stå og kigge. Før i tiden var jeg meget bange for ham, så bange at min hallucination spredte sig til resten af sanserne. Jeg kunne lugte når han var i nærheden. Jeg kunne føle han snittede min arm når han gik forbi mig. Jeg har været så bange for ham, at jeg en enkelt gang sad i en bil og bare skreg og prøvede at hoppe ud af bilen i fart da han sad på bagsædet. Det stoppede da jeg indså at det var min hjerne der fuckede up, at han ikke er virkelig. Idag ænser jeg ham ikke når han er der. Jeg ved han ikke er virkelig, selvom det føles sådan.

Andre symptomer er isolation, ekstrem træthed, tristhed. Netop disse symptomer gør at skizofreni i gamle dage blev kaldt ungdomssløvsind.

Så nej, skizofreni har intet at gøre med at tro man er flere personer, det kaldes personlighedsspaltning, og er noget helt andet 🙂

OCD: OCD står for Obsessive Compulsing Disorder, med andre ord tvangstanker eller tvangshandlinger. Jeg har igen nok haft det altid, men en psykiater gjorde mig først opmærksom på problemet da jeg var 16-17 år.

Jeg kan ikke forklare det på andre måder, end at fortælle om hvad jeg gør. Jeg er besat af tallet 3, på en nærmest sygelig måde. Hvis I har set The number 23, så er det lidt ala sådan som han har det. Alting skal udføres 3 gange før det er perfekt. Alle cifre i mit telefon nummer SKAL være 3 eller gå op i 3. Jeg er lykkelig for at Vincent er født 18. september 2012, for både 18, 9 og 12 går op i 3. André er født 18/12, derfor tror jeg vi passer så godt sammen. Når jeg vasker hænder, skyller ud i toilettet, kysser Vincent, lyner en lynlås etc. alt skal gøres 3 gange, derfor kan det nogengange tage mig timer at komme ud af døren.

Jeg har ikke lyst til at fortælle om min tid på psykiatrisk afd., men jeg lover I får historierne når jeg finder overskuddet til at fortælle det 🙂

Jeg håber med dette indlæg, at jeg kan få andre psykisk syge til at bryde tavsheden og stå frem med deres historier. Jeg har oprettet en side på Facebook med formål at fortælle sin historie, syg som rask. Like den på www.facebook.com/brydtavsheden

 

3

  • Sila Nielsen

    Det er en skam, at mange folk tror at vist man er psykisk syg, så er man sindsyg.. Det er det samme med handicap, hvis man siger at man har en form for autisme(Som er en form for handicap),så tror folk straks at man kun sidder henne i et hjørne og regner matematik stykker ud :/ Tro mig, har prøvet den!

    Men det er flot at du er kommet så godt videre med dit liv :)!

    Ps. Frank minder mig altså om Frank fra Donnie Darko.. Nogensinde set den film?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nastacha Maria Katuza

      Det er nemlig en skam.
      Jeg bliver også associeret som en tidsindstillet bombe, at man ikke tør sige noget til mig, for åh nej så springer jeg jo frem med en kniv og stikker folk ned (sarkasme forekommer). Er det Asperger du mener? 🙂

      Frank er faktisk præcis samme Frank som i Donnie Darko (bare ikke lige så uhyggelig). Jeg blev så skræmt da jeg så den film, netop fordi Frank og Frank er den samme. Udover det, en af mine yndlings film 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sila Nielsen

      Kinda, autisme er en under form af Asperger 🙂 Så på en måde er det,det jeg mener

      Nemlig! Det er så irriterende når folk har den slags fordomme over for folk som har anderledes behov eller har en diagnose!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend status