1. Indlæg! // 1st Post!

Jeps, første indlæg!

Som I nok kan regne ud hvis I har læst beskrivelsen er jeg ung mor, og samtidig skal jeg også lige håndtere en sygdom oveni. Jeg skal gøre mit bedste for at skrive nye indlæg så tit jeg kan, så I kan få et indblik i hvordan det er 🙂
Dette indlæg vil jeg bruge til at fortælle kort om mig selv;

Mit navn er Nastacha Maria. Jeg er 20 år, og jeg bor på Vestsjælland med min kæreste, vores søn og to hunde. Jeg fandt ud af jeg var gravid da jeg var 19. Jeg er abort-modstander, så det var ikke en mulighed. Min kæreste fik til gengæld valget mellem at blive eller gå, og heldigvis valgte han at blive <3. 18. september blev vores søn født ved kejsersnit, og fik navnet Vincent.

Da jeg var 15, fik jeg diagnosen paranoid skizofreni og udover det har jeg siden jeg var 11-12 år haft en spiseforstyrrelse, derfor har jeg brugt 90% af min ungdom på diverse psykiatriske afdelinger. Fordi jeg er syg, havde jeg mange overvejelse omkring det at blive mor, men jeg er ikke i tvivl om at Vincent eller mine fremtidige børn for den sags skyld, bliver mere følsomme og forstående mennesker, netop fordi deres mor er syg. Jeg personligt er ikke bekymret, de vil jo vokse op med en mor der er syg, så det er ikke noget de skal forholde sig til som 5-10 årige 🙂
Jeg håber I vil læse med videre på bloggen 😉

Yup, first post!

As you can tell, if you read the description, I'm a teen mom, and meanwhile I have to deal with an illness. I'll do my best to write posts as often as I can, so you can see what it's like 🙂
I'll use this post to tell you a little about myself;

My name is Nastacha Maria. I'm 20 years old, and I live in Vestsjælland with my boyfriend, our son and two dogs. I found out I was pregnant when I was 19. I'm against abortion, so that wasn't an option. But I gave my boyfriend a choice, either he could walk out, or he could stay, and luckily he decided to stay <3 September 18th I had a c-section, our son was born, and we named him Vincent.

When I was 15, I was diagnosed with paranoid schizophrenia and besides that I've suffered from an eating disorder since I was 11-12 years old. That's why I've spent 90% of my youth on various psychiatric hospitals. Because I'm sick, I did a lot of thinking about me becoming a mom, but there's not a doubt in my mind that Vincent or any of my future kids will be more sensitive and understanding human beings, because their mom is sick. Personally, I'm not worried, they're gonna grow up with a sick mom, its nothing they have to deal with for the first time when they're age 5-10 🙂

I hope you'll keep reading! 😉