Friday friday

Jeg elsker fredage! Ikke fordi det betyder jeg har fri, for det har jeg altid. Men om fredagen har alle andre fri, og det er nice!
Min roomie har overnattende gæster i denne weekend, og godhjertet som jeg er, så er jeg hos min veninde så gæsten kan sove inde hos mig.

Hvad har jeg lavet i dag? Jamen, jeg startede med at color bombe mit hår, så nu er det skrigende rødt. Desværre matchede mine extensions ikke til det, så jeg tog ned til en butik på Gasværksvej og fik nye, syet på endda, så nu slipper jeg for at tage dem af og på konstant. Og det blev langt! Normalt er jeg vant til en extension længde på 55 cm, men nu blev det lige 10-15 cm længere end normalt, det skal jeg godt nok lige vænne mig til! Men det er så lækkert, elsker mit hår.

Min ene piercing valgte også lige at falde af i toget, så nede hos min veninde var jeg nødt til også at pille den anden ud, så nu har jeg midlertidig to ringe i, og hold nu op jeg føler mig så emo! En emo prinsesse nok mere, med mit lange lange røde hår Hahahaha.

Jeg vil forresten vise jer to billeder i dag. Et af resultatet af mine fuldskabs eskapader i mandags, og så selfie af mig og et af de dejligste mennesker i verden – Yusef! Jeg glæder mig så meget til vi skal til Architects koncert på tirsdag, måske vi er færdige med at være nederen der 😉

image

image

Late night update

Så sidder jeg igen igen og blogger sent om aftenen. Måske jeg burde ligge og sove nu, men sjovt nok er jeg bare aldrig træt på det her tidspunkt.

Det går lidt bedre emotionelt. Han er dog super forvirrende ham englænderen der. Det ene øjeblik siger han at jeg ikke skal være vild med ham, det næste siger han at han savner mig og jeg er hans lille emo (ja, for jeg er åbenbart en emo). Jeg forstår det ikke. Virkelig forvirrende type.

De sidste par dage har jeg haft besøg af Rebecca, og så kom Yusef her til aften, hvor vi emoede en del over vores kærlighedsliv imens vi hørte emo musik (sunny day real estate hvis nogen skulle være interesserede)

Jamen hvad sker der ellers.. Tjo, mandag var så stor en lorte dag for mig at jeg besluttede mig for at tage et enkelt glas Morgan, som endte i to + tre glas vodka orange juice. I min fuldskab synes jeg at det at stretche mit øre yderligere var en fantastisk idé. Jeg venter, for nøj hvor gjorde det ondt.

Lige nu sidder jeg og afbleger mit hår, hvorefter jeg skal putte en super intens rød farve i, det bliver najz.

Okay, super nederen indlæg, but who cares…

I’m so sick of love songs, so tired of tears

Jeg har et knust hjerte. Så knust at jeg i en time har siddet og grædt i telefonen med Kim. Jeg hører James Blunt på fuld skrue (allerede der ved man at jeg er ude at skide følelsesmæssigt) imens jeg synger med når jeg ikke er ved at bryde sammen.

Fra at flyve på en lyserød sky, er jeg helt nede og skrabe bunden. Nu synes jeg snart karma har ramt mig tilstrækkeligt mange gange i fjæset. Hvornår er det mon min tur? Eller skulle jeg bare opgive completely?

Jeg har korresponderet lidt med englænderen. Han er ikke klar til et forhold. Fair nok. Han vil ikke se mig før jeg er færdig med at være forelsket i ham. Av. Fuck. Det gør ondt inden i mit hoved, men den gør endnu mere ondt på skrift.

Det her er præcis derfor jeg blokerer mine følelser for folk. Det her er derfor jeg ikke skal være forelsket. For jeg ender med at blive såret. Og jeg bliver ikke bare lidt såret, jeg bliver ekstremt såret. Jeg kan faktisk ikke engang være i min krop når jeg bliver såret, så ondt gør det på mig. Derfor blokerer jeg, og lige nu sidder jeg og ønsker jeg at jeg havde været i stand til det med ham. Men det kunne jeg ikke.

Lige nu, har jeg en masse smerte inde i kroppen, jeg ville ønske jeg kunne få ud. Tårer gør det ikke helt. Alt inden i min krop skriger, og det kan ikke stoppe igen. Det føles virkelig som om at mit hjerte er blevet flået i tusind stykker, det gør fysisk ondt på mig.

Jeg kører en ‘So sick of love songs’ playlist lige nu, der består af; So Sick, Goodbye My Lover, My Heroine, Hold On og Mest Ondt.
There’s nothing left to say, I’m not gonna change, I’m gonna make mistakes.

Vrede

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at en af mine helt store problemer med mig selv er min vrede.

Der skal meget til før jeg bliver pissed off, men når det så sker, så bryder helved løs, så sur bliver jeg.
Desuden er jeg heller ikke et af de mennesker der benytter mig af fysisk vold når jeg bliver vred, derimod, så kører jeg på folk psykisk hvilket er meget værre. Jeg vil selv langt hellere få sultan smadder frem for at blive kørt på psykisk.

Lige nu sidder jeg i en vredes sindstilstand. Hvordan kan jeg bedst beskrive det? Det er nærmere sådan en indestængt vrede, den slags vrede jeg er rigtig god til at køre. Man kan ikke se på mig jeg er ved at futte fuldstændig af. Men de nærmeste ved, at de skal sige en forkert ting til mig, og så går jeg amok. Det har ikke nødvendigvis noget med dem at gøre, det er bare.. Det er ligesom en vulkan! Der ligger en masse magma og bobler, og lige pludselig flyder det bare over. Og jeg kan ikke deale med det på en fornuftig måde, det brænder bare fuldstændig sammen oppe i hovedet på mig.

Jo, jeg har overvejet nogle anger management kurser, men honestly, så tror jeg ikke det vil virke. En ven gav mig heldigvis et rigtig godt redskab til når jeg er ved at futte af over sms. Skriv beskeden, ikke send den. Læs den igennem og overvej så følgende: ‘Hvordan ville jeg have det med at få smidt den i hovedet? Vil jeg virkelig sende den her? Kan jeg på nogen måde omformulere mig?’ så jeg vil sige at jeg prøver.

Nu vil jeg altså afreagerer ved at skyde nogle nazi zombier i Call of Duty, god aften derude!

Simply happy

Tja, overskriften siger det hele. Jeg er lykkelig.

Jeg havde jo min første date (date og date, vi sad bare derhjemme haha) med englænderen i går, og det vil jeg gerne fortælle om. Han skulle lande i Danmark kl. 20 i går, og en time før var jeg var ved at skide grønne grise af nervøsitet. Jeg rendte rundt som en hovedløs høne og til sidst tænkte jeg bare ‘Fuck det lort, jeg skal ud af huset lige nu!’ så det gjorde jeg. Jeg gik ned og tog bussen hele vejen til Kastrup st bare for at tage den hele vejen tilbage. Jep, jeg sagde jo jeg ikke kunne deale med det på en fornuftig måde. Jeg har de bedste venner i verden som omkring halv otte skrev ‘Held og lykke, det skal nok gå rigtig godt!’ og ‘Du får en fantastisk aften, ro på!’ og det hjalp lidt. Aftalen var at vi skulle mødes på Forum st, og halv ni ringer han og siger at nu sidder han i metroen. Lige der, der ramte jeg bare en mur af nervøsitet og jeg havde lyst til bare at flygte, præcis som jeg altid gør. Men jeg tog en meget voksen beslutning.. Ringe til Kim og bede ham om at tale mig ned!

Fast forward tyve minutter i samtalen. Jeg stod på Forum st, og kunne ikke lige forstå hvor han blev af og jeg frøs bare. Så jeg lagde lige på for at ringe og høre hvor han blev af. Det viser sig så at han stod på Forum, bare et helt andet sted. Fuck fuck fuck tænkte jeg bare, for nu sker det. Vi fandt hinanden og han fik et kæmpe kram. Det der med et kys var jeg alt for nervøs til 😉 og så skete der noget jeg ikke havde forventet.. Samtalen gled bare med det samme, det var så vildt! Havde forventet vi begge to havde været mega akavede, men det gik rigtig fint. Vi kom hjem og sad og hyggede, kyssede, lagde mig op ad ham, og snakkede om alt muligt, men mest om hvor rart det var endelig at være sammen.

Alt i alt.. Så havde jeg en fantastisk aften, og det at vågne op ved siden af ham.. Wow! Når han kysser mig, selv på kinden, så får jeg bare en hær af sommerfugle i maven, det er så vildt at have det sådan. Jeg er så lykkelig for at have ham i mit liv, for hold nu op, jeg er bare vild med ham, og den er lige over fra hans side. Jeg er bare generelt lykkelig. Jeg svæver virkelig på en lyserød sky lige nu, og jeg kan ikke vente til han kommer herhen igen.