I’m so sick of love songs, so tired of tears

Jeg har et knust hjerte. Så knust at jeg i en time har siddet og grædt i telefonen med Kim. Jeg hører James Blunt på fuld skrue (allerede der ved man at jeg er ude at skide følelsesmæssigt) imens jeg synger med når jeg ikke er ved at bryde sammen.

Fra at flyve på en lyserød sky, er jeg helt nede og skrabe bunden. Nu synes jeg snart karma har ramt mig tilstrækkeligt mange gange i fjæset. Hvornår er det mon min tur? Eller skulle jeg bare opgive completely?

Jeg har korresponderet lidt med englænderen. Han er ikke klar til et forhold. Fair nok. Han vil ikke se mig før jeg er færdig med at være forelsket i ham. Av. Fuck. Det gør ondt inden i mit hoved, men den gør endnu mere ondt på skrift.

Det her er præcis derfor jeg blokerer mine følelser for folk. Det her er derfor jeg ikke skal være forelsket. For jeg ender med at blive såret. Og jeg bliver ikke bare lidt såret, jeg bliver ekstremt såret. Jeg kan faktisk ikke engang være i min krop når jeg bliver såret, så ondt gør det på mig. Derfor blokerer jeg, og lige nu sidder jeg og ønsker jeg at jeg havde været i stand til det med ham. Men det kunne jeg ikke.

Lige nu, har jeg en masse smerte inde i kroppen, jeg ville ønske jeg kunne få ud. Tårer gør det ikke helt. Alt inden i min krop skriger, og det kan ikke stoppe igen. Det føles virkelig som om at mit hjerte er blevet flået i tusind stykker, det gør fysisk ondt på mig.

Jeg kører en ‘So sick of love songs’ playlist lige nu, der består af; So Sick, Goodbye My Lover, My Heroine, Hold On og Mest Ondt.
There’s nothing left to say, I’m not gonna change, I’m gonna make mistakes.