Vrede

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at en af mine helt store problemer med mig selv er min vrede.

Der skal meget til før jeg bliver pissed off, men når det så sker, så bryder helved løs, så sur bliver jeg.
Desuden er jeg heller ikke et af de mennesker der benytter mig af fysisk vold når jeg bliver vred, derimod, så kører jeg på folk psykisk hvilket er meget værre. Jeg vil selv langt hellere få sultan smadder frem for at blive kørt på psykisk.

Lige nu sidder jeg i en vredes sindstilstand. Hvordan kan jeg bedst beskrive det? Det er nærmere sådan en indestængt vrede, den slags vrede jeg er rigtig god til at køre. Man kan ikke se på mig jeg er ved at futte fuldstændig af. Men de nærmeste ved, at de skal sige en forkert ting til mig, og så går jeg amok. Det har ikke nødvendigvis noget med dem at gøre, det er bare.. Det er ligesom en vulkan! Der ligger en masse magma og bobler, og lige pludselig flyder det bare over. Og jeg kan ikke deale med det på en fornuftig måde, det brænder bare fuldstændig sammen oppe i hovedet på mig.

Jo, jeg har overvejet nogle anger management kurser, men honestly, så tror jeg ikke det vil virke. En ven gav mig heldigvis et rigtig godt redskab til når jeg er ved at futte af over sms. Skriv beskeden, ikke send den. Læs den igennem og overvej så følgende: ‘Hvordan ville jeg have det med at få smidt den i hovedet? Vil jeg virkelig sende den her? Kan jeg på nogen måde omformulere mig?’ så jeg vil sige at jeg prøver.

Nu vil jeg altså afreagerer ved at skyde nogle nazi zombier i Call of Duty, god aften derude!