Man kan godt se på mig jeg ikke er helt dansk. Man kan se på mit navn jeg ikke er helt dansk. Men jeg taler ikke mit andet modersmål. Eller.. Jo lidt. Eller, tale og tale, jeg kan nok til at overleve i landet, men min udtale er så dårlig at jeg ikke har lyst til at bruge det, for jeg skammer mig faktisk over den. Jeg kan sagtens skrive det, og staver det ret godt, for alting staves faktisk som det siges. Skriftligt er også nemmere for mig, for jeg kan tage mig al den tid i verden til at oversætte det.
Jeg er ikke rigtig opvokset med sproget, så jeg kan ikke oversætte på stedet som jeg kan med engelsk, ihvertfald ikke på samme måde. Men jeg vil så gerne lære det. Det er lidt underligt.. På det sidste, når jeg har været i byen, har jeg mødt folk fra samme land, og det har givet mig endnu mere lyst til at lære det. Så jeg har googlet lidt, og fundet noget der hedder Studieskolen, som tilbyder undervisning i mit andet modersmål. Det koster lidt, men jeg vil helt klart spare op til det, så jeg kan lære det og forbedre min udtale og mit ordforråd. Jeg vil gerne lære ikke at være så bange når jeg skal bruge det. Jeg skal så bare skrive en mail til dem om min situation med det, og høre hvilket niveau jeg skal starte på.

Vi snakker også meget om sommerferie herhjemme.
Jeg vil meget gerne til Kroatien, for der ved jeg der er varmt, og jeg vil gerne have lidt farve 😉
Matthew vil gerne til mit andet hjemland. Han vil gerne opleve kulturen, sproget og menneskerne derovre. Men jeg er så nervøs. For det ville betyde jeg ville skulle bruge det, og jeg er bange for at mine landsmænd ikke vil have en kinamands chance for at forstå mig. Jeg er sikker på de vil være forstående, men alligevel.
Jeg vil gerne derover, for jeg vil gerne finde mine rødder.

Udover mit lille tankespind, så har jeg gjort mit hår noget lysere hvilket jeg gerne vil vise jer (ps. tjek lige øjnene! og min smukke kæreste 😉 )

Mit hår har været rødt det sidste år. Det er så flot, men det er så svært at holde. Jeg har altid vasket hår hver gang jeg gik i bad, men gør du det med rødt hår, så skal du bare farve det oftere. Jeg vaskede hår en gang om ugen, så ca. hver anden uge skulle jeg smide en farvebombe i for at holde farven.

Derfor overvejede jeg længe om jeg skulle farve mit hår mørkt igen. Det blev aldrig til noget, før min søde dejlige kæreste sagde at han elskede det røde, men at han synes at sort ville gøre mig endnu smukkere. Så da jeg var derovre og besøge ham købte jeg to sorte hårfarver (hey, de kostede kun 10 kr stykket!), og samme dag som jeg kom hjem farvede jeg det sort.

Det er rigtig svært at vænne sig til når man har haft en anden farve i et år, men honestly, så klæder det mig langt bedre end det røde. Jeg sad lige og kiggede billeder igennem her til aften, og nu er det helt underligt at se mig selv som rødhåret!

I sidste uge kom jeg hjem fra en skøn uge i England. 

Det der sker er at jeg for små tre uger siden sad jeg og stenede på Tinder (surprise). Jeg faldt over ham her, som egentlig så meget godt ud. Han havde ingen profil tekst, og normalt swiper jeg til venstre når der ikke er en profil tekst, men der var bare noget indeni mig der sagde at jeg skulle swipe til højre. Så det gjorde jeg. I første omgang var der intet match, men efter et par timer kom det så. Jeg ville så gerne skrive til ham, for hvad nu hvis han ikke skrev til mig. Der var bare noget ved ham. Efter fem minutter hvor jeg prøvede at forfatte en cool åbningsbesked, men jeg kunne slet ikke komme på noget, så jeg skrev bare ‘Hi :)’, og derefter tænkte jeg bare ‘fuck…’ for jeg var overbevist om at det der, det gad han ikke svare på. For helt ærligt.. Sådan noget gider jeg ikke engang selv svare på, så hvorfor skulle han gøre det?

Der gik måske en time, og så svarede han. Han skrev præcis det samme. Jeg fortsætter med et ‘What’s up?’ og så kørte den faktisk derfra. 
Den aften skulle jeg være hos Liv, og jeg sad faktisk og skrev med ham hele aftenen. På et tidspunkt skal Liv have herrebesøg, og vi har den aftale at når det kommer til hendes fyre, så har jeg en kæreste, for jeg gider ikke det der med at folk jeg ingen interesse har i lægger an på mig (tro mig, det sker ofte!). 
På et tidspunkt, jeg kan ikke huske hvordan vi kommer ind på det, så skal jeg ringe til ham på FaceTime. Så det gør jeg. Fordi jeg har den der ‘skyd først, tænk aldrig’ mentalitet flyver disse ord bare ud af mig: ‘Hey, I know this is an odd request, but can you do me the favor of pretending to be my boyfriend when my friends date comes over?’. Han grinte lidt, men sagde at det kunne han godt. 
Ham duden kom over, og mit lille skuespil gik ganske fint. På et tidspunkt bliver jeg smidt ud på badeværelset, og det ender med jeg sidder på FaceTime og snakker med ham i tre timer. Siden den aften, har vi skrevet og FaceTime’t hver dag/aften.

Efter en uge med nærmest konstant snak, kunne jeg godt mærke at jeg synes godt nok han var sød. Jeg synes han var et fantastisk menneske, og jeg kunne mærke jeg kunne rigtig godt lide ham. Jeg besluttede mig for at være ærlig, og sige at jeg egentlig godt kunne lide ham. Og det viste sig at han havde det på samme måde, så det blev jeg virkelig glad for. 
Vi snakkede om at vi skulle besøge hinanden, og vi fandt frem til at jeg skulle tage det første besøg. Så en uge inden jeg skulle afsted, bestilte jeg billetter. Lige der fik jeg en følelse af at nu blev det lige lidt virkeligt, men samtidig også meget surrealistisk. 

Endelig kom dagen hvor jeg skulle afsted. Jeg skulle først flyve kl otte om aftenen, så jeg synes bare hele dagen var lang. Jeg havde valgt først at pakke på dagen for at holde mig selv beskæftiget, men jeg var færdig med at pakke på en halv time. Så resten af dagen var bare så lang. Efter aftensmaden kørte min far mig ud til lufthavnen, hvor jeg lige røg en cigaret, og så gik jeg op igennem security. Selvfølgelig var mit fly en halv time forsinket, men jeg kom afsted. Flyveturen derover føltes overraskende kort, men at gå fra flyet og ud til ankomsthallen var bare lang. 
Jeg havde for det første haft en skod tur, og for det andet havde jeg sindssygt mange sommerfugle i maven og jeg var så nervøs. Jeg kommer ud, og jeg ser ham. Jeg går derover og giver ham et kæmpe kram. Han giver mig et kys på kinden, og jeg kan mærke at jeg begynder at ryste fordi jeg er så nervøs.

Vi hyggede os så meget, tog ud og shoppede, tog i parken og nød solen, og en enkelt dag tog vi til Camden i London. Der var rigtig mange mennesker hvilket jeg kan have svært ved, men Matthew holdt mig i hånden hele dagen. Som om han vidste at jeg følte mig en anelse utryg ved situationen. 
Jeg kunne mærke på mig selv at jeg faldt mere og mere for ham. Han er bare… Ubeskrivelig. Han er virkelig sød ved mig, jeg er aldrig blevet behandlet så godt før af en mand. Han er sjov, vi har præcis den samme humor. Jeg kan fortælle ham alt, og jeg er fuldstændig tryg ved ham. Jeg ved jeg kan fortælle ham hvad som helst, og han vil stadig være der. Han tackler min sygdom og specielt min paranoia rigtig flot. Jeg vågnede en nat og sagde til ham at jeg følte der stod nogen og kiggede på mig. Det eneste han gjorde var at holde mig tættere ind mod ham og nusse mig i søvn. De fleste var blevet skræmt halvt ihjel. Han har en fantastisk personlighed, en personlighed man kun kan forelske sig i. Jeg må ærligt erkende at jeg nok er gået hen og blevet lidt vild med ham. 

Som tingene ser ud lige nu, så er vi ikke kærester. Ihvertfald ikke officielt? Grunden til det er at Matthew er lidt ubeslutsom. Eller.. Nej.. Det er han egentlig ikke. Han har bare ikke lyst til at kaste sig ud i noget for hurtigt, og det kan jeg kun have respekt for. Vi har snakket om at vi skal vente med at tage en beslutning til vi ses igen i august. Det er så underligt at jeg skal sige det her, men selv hvis han skulle vælge mig fra.. Jo, jeg ville da blive utrolig ked af det, men jeg ville fortsat snakke med ham, og han vil have en helt særlig plads i mit hjerte. 

Lige nu ser jeg bare frem til at jeg skal over til ham i en uge fra d. 4. august. Så kommer han over og besøger mig i slutningen af august måned, og det kan ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig til han kommer. Jeg er selvfølgelig nervøs for det med at han  skal møde Vincent, men planen er at jeg introducerer ham som min kammerat. Jeg glæder mig til at han skal møde min familie. Jeg glæder mig til han skal møde mine kammerater, som også glæder sig til at møde ham. Jeg glæder mig til at vise ham den by, det land jeg kommer fra. Jeg savner ham helt ekstremt meget, men det kommer til at være hele ventetiden værd, når først jeg er i hans arme igen. 

Matty&me

Last week I came home from a great week in England.

Here’s how it went down. Three weeks ago I was sitting and swiping on Tinder (surprise). I found this guy, who looked pretty cute. He had no profile text, and usually when there’s no profile text I swipe left, but something deep inside me just told me that I should swipe right. So I did. It wasn’t a match, but after a few hours I matched with him. I really wanted to write him a message, because what if he didn’t wrote me a message. There were just something about him. I tried to compose a cool opening message, but after five minutes I just gave up and wrote ‘Hi :)’, and right after I just thought ‘fuck….’ Because I was convinced that he didn’t wanna reply to that. Because truth be told… I don’t even wanna reply to that, so why would he do it? 

An hour or so later, he replied. He wrote exactly the same as I did. I continue with a ‘What’s up?’ and then we just kept talking.
That evening, I was supposed to be at Liv’s, and I was actually sitting and chatting with him all evening. At one point, some guy would come over to see Liv, and we have a special deal, that whenever she gets visits by guys and I’m there, I have a boyfriend, because it’s so annoying when guys you’re not into are hitting on me (believe me, it happens a lot!).
At some point, can’t remember how we got into it, we agreed that I should call him on FaceTime. So that I do. Because of my ‘shoot first, ask never’ mentality, these words just fly out of my mouth: ‘Hey, I know this is an odd request, but can you do me the favor of pretending to be my boyfriend when my friends date come over?’. He laughed a little, but said that he could do it. 
The dude came over, and my little act went alright. After a little while, I’m kicked out to the bathroom, and it ends up with me sitting and FaceTiming with him for three hours. Since that evening, we’ve been chatting and FaceTiming every day/evening. 

After a week with pretty much non stop talking, I could feel that I really thought he was sweet. I thought he was an amazing person, and I could feel I really liked him. I decided to be perfectly honest, and tell him that I liked him. Turns out that he felt the same, which made me really happy. 
We talked about visiting each other, and we decided that I was the one to make the first visit. So one week before departure, I booked the tickets. 
Right there I got a feeling of that now it all became real, but at the same time very surreal. 

Finally the day of my departure came. My flight was at eight in the evening, so in my opinion the day was so long. I started packing on that day, to keep myself occupied, but I finished packing in thirty minutes. So the rest of the day, it was so long. After dinner my dad drove me to the airport, where I smoked a cigarette, and then I went up through security. Of course my plane was delayed by thirty minutes, but I boarded the plane in the end. 
The flight over there felt surprisingly short, but the walk from the plane to arrivals was so long. 
First of all, the flight was awful, and second of all I felt so many butterflies in my stomach and I was so nervous. I got to arrivals, and I see him standing there. I walk over there and give him the biggest hug. He gave me a kiss on the cheek, and I can feel myself starting shaking, that’s how nervous I was. 

We had such a nice time, went shopping, we were sitting in the park and enjoying the sun. And one day we went to Camden in London. There were a lot of people there, which is something I have a bit of issues with, but Matthew held my hand all day. It was like he knew how difficult it was for me. I could feel that I fell more and more for him. He’s just.. Indescribable. He’s really nice to me, I’ve never been treated so good before by a man. He’s funny, and we have the exact same sense of humor. I can tell him anything, and I’m so safe with him. I just know that I could tell him anything, and he would still be there. He’s handling my illness and especially my paranoia so well. Like, I woke up one night, and told him I felt like someone was standing in the room watching me. The only thing he did was to pull me in to him tighter and cuddle me to sleep. Most people would’ve been scared half to death. He has an amazing personality, a personality you can only fall in love with. I have to admit that I might be a little crazy about him. 

As of now, we’re not a couple. At least not officially? The reason for that is that Matthew is slightly indecisive. Or.. No.. He actually isn’t. He just don’t wanna rush into things, and I can only respect that. We’ve talked about not making any decisions until we see each other again in August. It’s so weird of me to say this, but if he were to reject me.. Yes, I would be extremely sad, but I would still talk to him, and he’ll have a very special place in my heart.

Right now I’m just looking forward to go to his for a week from August 4th. Then he’ll come and see me in the end of August, and words cannot describe how excited I am for him to come. Of course I’m nervous about him meeting Vincent, but the plan is to introduce him as my friend. I’m excited about him meeting my family. I’m excited about him meeting my friends, who are also excited about meeting him. I’m excited about showing him the city I’m from, the country I’m from. I miss him so so much, but it’ll be worth the wait as soon as I’m in his arms again. 

Jeg har siden slutningen af marts gået og joket lidt med at global opvarmning ikke fandtes, fordi det hele foråret har været pisse hamrende koldt for at sige det lige ud.
Jeg er feks født 20. april. I to og tyve år har det altid været solskin, minimum tyve grader og vi sidder altid i haven på min fødselsdag, men ikke i år for det var godt nok koldt! Så lige der stoppede min tro på global opvarmning. At jeg så en måned senere fandt ud af at hullerne i ozon laget er ved at lukke sig igen er noget helt andet……

Anyways! De sidste to dage har det været så lækkert vejr at jeg har kunne sidde ude i haven og få sol, kun iført shorts og top. Men jeg har lidt travlt, plejer at være godt brun på denne tid af året. Heldigvis har jeg så dejlige, fantastiske østeuropæiske gener at jeg kun skal sidde i solen i en halv time, så er jeg godt brun. Sidste år fandt jeg et godt trick. Jeg smurte hele kroppen ind i kokos olie, og så lå jeg ellers bare og stegte hele dagen. Da jeg kom hjem, kiggede min mor bare på mig og sagde ‘Prøv lige at se dig selv i spejlet’ og jeg lignede en der havde været fjorten dage på Kreta, så brun var jeg!

Jeg elsker sommer, jeg elsker solen. Det gør mig glad, giver mig mere overskud og det føles som om intet kan få mig ned. Men der er også en bagside… 
For det første lider jeg af slem pollen allergi, og lige i sommer halv året er det rigtig slemt. Så jeg går ingen steder uden noget allergi medicin. For det andet, så er jeg også allergisk overfor bi og hvepse stik, og dem er der mange af om sommeren og de er tørstige. Så jeg sidder altid klar med en sko og udvikler øjne i nakken, så jeg er bevæbnet og forberedt. For bliver jeg stukket, kan jeg risikere at dø.
Og C, siden jeg var gravid med Vincent, altså det er tredje sommer i træk nu, er jeg begyndt at blive syg hvis det bliver over 26 grader. Jeg ved ikke hvad der sker, men jeg får hovedpine, ømhed i musklerne, koldsved, bliver svimmel og kaster op. Jeg husker at drikke meget, så det er ikke fordi jeg er dehydreret. Jeg ved virkelig ikke hvad det er kommet af, men det er lidt irriterende når det godt kan blive omkring de tredive grader herhjemme. Måtte sige nej tak da mine forældre inviterede mig med til Grækenland i juli, for der er altså bare varmt dernede, og jeg nægter at bruge den uge dernede på at ligge i sengen og være syg. Jeg har også altid drømt om at komme til Thailand, men med fem og tredive grader bare i skyggen, det ville jeg ikke overleve.

Men tilbage til det jeg egentlig ville skrive om.. Jeg elsker sommer og sol, når det lige ligger omkring de tyve grader som det gør nu. Nu er jeg så heldig at jeg bor 500 m fra Amager Strandpark, så der bruger jeg meget af min sommer, med at tage ned og bare få sol og spise ærter, grille om aftenen, eller løbe på rulleskøjter. Hvis jeg ikke er der, så er jeg at finde inde på volden ved Christiania. Der er så hyggeligt derinde, skøn atmosfære og så kan jeg bruge så lang tid på at kigge på ænderne derinde. Jeg bliver nemt fascineret af dyr, så det er ikke fordi jeg er helt basket når jeg siger jeg sidder og kigger på ænder 😀

Her i morges skulle jeg ud og køre bus for at komme hjem, og allerede da jeg gik ud omkring halv otte, var det allerede omkring de femten-seksten grader, så fantastisk! 
Nu vil jeg ihvertfald smøre mig ind i kokos olie og sætte mig ud og nyde solen, og skrive lidt med ham den søde.
Global opvarming? Vi er gode venner igen!

Since the end of March, I’ve been joking a little about global warming isn’t real, because it’s been freezing all Spring.
Fx, I’m born April 20th. For twenty two years the sun has always been shining, at least twenty degrees and we have always been able to sit outside in the garden on my birthday, but not this year, because it was so cold! So right there, my belief of global warming being a serious treat, stopped. The fact that I won’t month later discovered that the holes in the ozone layer is starting to closing up is a completely different matter….

Anyway! The past two days, the weather has been so nice that I’ve been sitting out in the garden, only wearing shorts and a tank top, working on my tan. But I’m a little busy, because this time of year, I’m usually very tanned. Luckily, I have such nice, good Eastern European genes, that I only need to sit in the sun for thirty minutes, and I’m tan. Last year, I found this trick. I greased my entire body in coconut oil, and I was just laying there frying up all day. When I got home, my mom just looked at me and said ‘Try look yourself in the mirror’ and I looked like someone who had spent fourteen days on Crete, that’s how tanned I was!

I love Summer, I love the sun. It makes me happy, and it feels like nothing can get me down. But there’s also a downside to it…
First of all, I suffer from a bad case of pollen allergies, and from March-September it’s really bad. So I will not walk anywhere without my allergy pills. Second of all, I’m always allergic to bees and wasps, and there’s a lot of them during the Summer, and they’re thirsty. So I’m always ready with a shoe in my hand and develop eyes in the back of my head, so I’m armed and prepared. Because if they sting me, I  might die.
And C, since I was pregnant with Vincent, which means this is the third Summer in a row, I’ve started getting sick if the temperature goes above 26 degrees. I don’t know what’s happening, but I get a headache, my muscles are getting all sore, cold sweat, I’m getting dizzy and starts throwing up. I always remember to drink a lot of water, so it’s not because I’m dehydrated. I really don’t know what it is all about, but it’s a bit annoying, when we sometimes hit thirty degrees here. I had to turn my parents down when they asked me if I wanted to come with them to Greece this July, because it’s just getting warm there, and I refuse to spend that week laying in bed being sick. I also always dreamt of going to Thailand, but with thirty five degrees just in the shadow, 
I couldn’t survive that.

But let’s back to what I really wanted to write about..
I love Summer, I love the sun, when it’s just around twenty degrees which it does right now. I’m so blessed to live 500 m from Amager Beachpark, so I spend a lot of my Summer there, just going there to lay out in the sun and eat peas, have a barbeque in the evening, or going for a run on my rollerblades. If I’m not there, then you can find me by Christiania. There’s so nice in there, a lovely atmosphere I can spend so much time looking at the ducks in there. I’m easily fascinated by animals, so it’s not because I’m completely stoned when I’m saying that I’m sitting and looking at ducks 😀

This morning I was sitting in a bus to get home, and from I went out at around 7.30, it was already fifteen-sixteen degrees, amazing!
But now I wanna grease myself up in coconut oil and go out in the garden and enjoy the sun, and text that one sweet guy.
Global warming? We’re cool!