Min krop, min fjende

Nyt familiemedlem

Sidste mandag tog vi en meget stor beslutning.

Jeg sad og kiggede på nogle forskellige salgssider, og jeg faldt over noget som jeg bare ikke kunne stå for.
En lille kattekilling på 12 uger. Han var så sød, og selvom jeg har været allergisk i mange år, måtte jeg bare have ham.
Dagen efter tog vi i Maxi Zoo og købte lidt ind til ham, og fik samtidig en gratis killinge pakke, som jeg havde bestilt aftenen før. Senere på dagen tog vi til Roskilde og hentede ham. Han var så sød, og virkede tryg med det samme. Det sjove er bare, jeg reagerede slet ikke på ham, og her en uge efter er der stadig ingen reaktion. Så jeg er åbenbart ikke allergisk?

Han havde en lidt svær første aften hos os. Han gik rundt og pev og ledte efter sin mor, og det kunne jeg slet ikke have, så han kom op til mig, og han fandt straks ro.
Han er faldet så fint til her den sidste uge hvor vi har haft ham, og jeg er så glad for ham. Han ligger og sover ved mig hver nat, og det har også virkelig hjulpet psykisk på mig at han er her.

Vi har haft lidt svært ved at finde ud af hvad vi skulle kalde ham, men vi er til sidst kommet til enighed.
Jeg er stor fan af The Nightmare Before Christmas, så jeg synes vi skulle kalde ham Zero, på trods af han ikke er en hund.

Jeg glæder mig helt vildt til Vincent skal møde ham, for jeg har altid lagt stor vægt på at jeg synes han skal vokse op med kæledyr. Mine forældre har ingen dyr, men jeg tænker det er okay at jeg så har, så på en måde vokser han op med et kæledyr. Jeg viste ham et billede af Zero og han synes han er så sød. Han er en typisk killing, men han er også bare sød 🙂

2015-10-29 21.38.57

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min krop, min fjende