Fri abort eller ej?

Puha, jeg vil tage et følsomt emne op i dag, og jeg bliver garanteret rasende upopulær på min holdning til det. Men det er sådan jeg har det, og så må I sgu sige hvad I vil, jeg er klar til at tage en debat op omkring emnet 🙂

Det er netop kommet frem at EU vil starte en ‘pro-life’ kampagne (kampagne imod fri abort). Jeg er selv pro-life og det har jeg alle dage været. Jeg ville aldrig selv kunne få foretaget en abort netop af den grund at jeg ikke ville kunne se mig selv i øjnene, og jeg mener det er forkert at at dræbe en af Guds skabninger.

Prøv at forestil dig dette scenarie:

Du har netop fundet ud af du er gravid. Lægen fastslår at du er gravid og du er 7 uger henne. Du vil have en abort, og møder op på sygehuset for at få indgrebet. Alle der skal have en abort bliver tilbudt en scanning. Du tager imod scanningen og ser det lille foster i din livmoder, med et bankende hjerte og alligevel får du det fjernet.

Efter du har hørt hjertelyden, eller bare SET det, så skal man fandme været lavet af sten hvis man så stadig gennemfører indgrebet! Jeg indrømmer gerne at jeg omkring 7. uge overvejede en abort fordi jeg var så dårlig at jeg nærmest var invalid. I 8. uge var vi til terminsscanning, og abort var stadig i overvejelserne. Men da jeg så og hørte det lille hjerte banke… Jeg ville ikke kunne leve med mig selv hvis jeg var så iskold og få det fjernet bagefter..

Selvom jeg er imod abort, vil jeg nok ikke have det forbudt. Så hellere sætte abort grænsen ned til måske 6-7 uge? Synes det er et udemærket kompromis. Jeg er imod ja, men for andre er det måske den eneste mulighed der er. Hvis en af mine veninder kom og sagde at hun var gravid og ville have en abort og sådan var det bare. Nej, jeg ville ikke pådutte hende min holdning. Det er hendes helt egen beslutning, og det vil jeg faktisk ikke blande mig i. Men bare fordi hun vælger et lille liv fra, vil jeg stadig være der for hende og støtte hende bagefter. Det er hendes eget valg, hun kender min holdning. Men det er jo ikke min holdning hun skal træffe det valg på. Præcis ligesom jeg ikke træffede valget om abort på baggrund af min mors holdning om at det var det bedste.

Får jeg en dag en datter, og hun kommer hjem som 16 årig og siger hun er gravid. Ligemeget hvad min overbevisning er, vil jeg foreslå en abort. Ikke fordi jeg er for det, men fordi jeg ved hvordan det er at blive ung mor. Det er det bedste i hele verden at blive mor, men det er også hårdt. Okay.. Jeg synes ikke det er super hårdt, men jeg er også velsignet med verdens nemmeste baby. Men det er jo ikke ensbetydende med at min datter får et barn der er lige så nemt. Det kan være hun får en traumatisk fødsel, et barn med kolik, et barn der er kronisk syg etc.

Som sagt, det kan ikke bringe mit pis i kog hvis en veninde får en abort, for jeg ved hun har en god grund. Men når en pige bruger abort som prævention.. Ja, så bliver jeg sgu gal! Jeg kan kun forklare det ved at bruge en masse ukvemsord hvorefter folk nok ville betragte mig som stjerne psykopat, selvom jeg ikke mener det sådan, men kan I følge min tankegang?

Jeg har nok også fået et andet syn på aborter efter jeg selv blev mor, for jeg kan jo kun forestille mig hvad jeg går glip af. Nogengange tænker jeg faktisk, tænk hvis Vincent var blevet en abort. Det er en forfærdelig tankegang, men forstår I?

Jep, that was just a piece of my mind 🙂